"Men
den andenplads fik vi nu foræret, for på næstsidste hastighedsprøve
kørte den forsvarende tyske mester af, så vi rykkede en plads frem i
klassementet," fortæller Ib Kragh. "Men det var nu ikke for
at score pokaler, at vi deltog i løbet. Det handlede om at få bilen
ind under huden før den egentlige sæsonstart."
Det
er lykkedes. I hvert fald hvis foråret viser sig fra den våde side, når
sæsonen for alvor starter i begyndelsen af maj.
"Nu
har jeg kørt med bilen i regnvejr de sidste fem gange, og det passer
den fint til," siger Ib Kragh. "Den kører rigtig godt på
sine hjul, når der er vådt føre. Vi har ikke ændret på vores
regnvejrsopsætning fra sidste år, men til gengæld har vi foretaget
nogle andre justeringer af bilen."
"Hyundaien
kører mere neutralt og er meget rolig, og nu gør den groft sagt det,
jeg vil have den til. Løbet var samtidig en god forberedelse for Bo og
jeg. Vi har før kørt sammen, men det har været til mindre løb, men
vi fik lært, hvad vi skal arbejde med, inden vi skal køre første
afdeling af DM."
Selv
om det tyske løb bestod af tre 10-12 km lange hastighedsprøver, som
alle skulle køres to gange, var løbet på andre områder anderledes
end det, man hos IK Motorsport er vant til.
"Flere
tyske klubber vil gerne tilbage til de gamle dage, hvor man ikke havde
et stort servicemandskab med sig, og hvor deltagerne ankom med
rallybilen på en trailer efter stationcaren og kun havde en enkelt
mekaniker med," forklarer Ib Kragh. "I pausen mellem første
og anden del af rallyet måtte kun en mekaniker arbejde på bilen, og
han skulle sammen med køreren og co-driveren stå for at tanke og
skifte til de dæk, man fra morgenstunden havde udvalgt. Det gjorde det
til en lidt kedelig affære for mit serviceteam."
Næste
gang Ib Kragh og det øvrige IK Motorsport skal i aktion, er ved Yding
Rally Special nord for Horsens den 22. april.
Ib
Kragh
IK
Motorsport