VALLENTIN RALLYSPORT
VARMEDE OP I YDING
Fik testet
den nye bil før den første runde i Dansk Super Rally
2023

Simon
Vallentin og Peter Egholm sammen med Henrik Andersen, Carl
Weinreich A/S, som står bag den nye og farverige
Hyundai i20 N Rally2 ved præsentationen fredag
Simon Vallentin havde fart på op til præsentationen af
teamets nye Hyundai i20 N Rally2-bil og fortsatte i højt
tempo dagen efter i Yding Rally Special ved Horsens, som
blev et tæt opgør mellem tre kombattanter i Hyundai i20´ere;
Simon Vallentin, Holbæk, Ib Kragh, Juelsminde og Esben
Hegelund, Hadsten.
De to førstnævnte i hver sin Rally2-version og sidstnævnte
i en WRC-udgave fra Hyundais fabriksteam i et felt, som
talte 78 startende biler.
Lørdagens heat på den 9,2 kilometer lange hastighedsprøve
på asfalt og grus blev domineret af de tre Hyundai-kørere
med Simon Vallentin og co-driver Peter Egholm, Kirke
Hyllinge, på en tredjeplads efter Ib Kragh og co-driver
Karsten Isaksen, Egtved, og vinderen Esben Hegelund sammen
med Ole Frederiksen, Skibby.

Simon
Vallentin og Peter Egholm var i kamp med to andre hurtige
Hyundai-team, og kun sekunder eller brøkdele deraf adskilte
kombattanterne.

Der blev kørt
stærkt og tæt på den 9,2 kilometer lange og udfordrende
rallyprøve i Yding

Simon
Vallentin kørte lige til grænsen af det mulige på den
solvarme asfalt og strejfede en jordvold, som tog et stykke
af bilens frontspoiler.
Fredagen før
havde Vallentin Rallysport ved et velbesøgt arrangement præsenteret
teamets fabriksbyggede Hyundai i20 N Rally2 i det farverige
regi, som den vil se ud i sæsonens løb.
- Efter mange dage og timers forberedelser til fredagens præsentation
af teamet og kun tre timers søvn natten efter var jeg ikke
helt på toppen i opgøret i Yding. Vi skulle måske hellere
være blevet hjemme og have brugt tid på at forberede os på
årets første runde af Dansk Super Rally i Sulingen ved
Bremen den 5.-6. maj, konstaterede Simon Vallentin, da han
havde fået hvilet ud efter en hæsblæsende weekend.
Den solrige dag og varme asfalt blev en ekstra udfordring
for dækkene på de hurtige biler, hvilket for Simon
Vallentin medførte en mindre udskridning i et hurtigt sving
- og lidt ekstra værkstedsarbejde med udbedring af en knækket
frontspoiler. Denne blev til gengæld et bevis på, at
der var kørt til grænsen af det mulige.
Efter 27,6 kilometer tæt opgør sluttede de tre
Hyundai-team med en samlet tid på 15.12,3 min. til Esben
Hegelund og Ole Frederiksen, 15.20,7 min. til Ib Kragh og
Karsten Isaksen og 15.25,4 min. til Simon Vallentin og Peter
Egholm.

Løbsleder
Michael Gøttrup med dagens vindere, Hyundai-trioen; Ib
Kragh, Karsten Isaksen, Ole Frederiksen, Esben Hegelund samt
Simon Vallentin og Peter Egholm.
_______
(Foto: Morten Dam, Specialpressen)