Succesfuldt
nordisk mesterskabsløb omkring Horsens
Lørdag
eftermiddag blev de mindre veje omkring Horsens anvendt af andre
end de lokale trafikanter. Den nordiske elite indenfor
bilorientering tog dem nemlig også i brug for at afvikle
Autohuset Vestergaard-løbet, som var anden afdeling af årets
nordiske mesterskab.

Maja Andersen og
Lasse Nielsen fra Autohuset Vestergaard sender her Ole Bach og
Bjarne Agesen fra Thisted ud på den udfordrende rute.
”Løbet
havde deltagelse af godt 50 mandskaber, hvoraf 15 kom fra enten
Sverige eller Finland, mens resten var danske,” fortæller løbsleder
Bernd Thrysøe fra Hedensted. ”De 15 udenlandske hold kæmpede
mod otte danske om point til det nordiske mesterskab, mens alle
danske hold også kunne score point til Danmarksmesterskabet.
Lørdag
klokken 13.00 blev det første mandskab – Ole Bach og Bjarne
Agesen fra Thisted – sendt afsted fra Autohuset Vestergaard på
Ormhøjgårdsvej i Horsens. De øvrige deltagere fulgte så med to
minutters intervaller, indtil svenskerne Björn Henriksson og Ulf
Andersson kvart i tre kunne starte som sidste mandskab.
Selve
konkurrencen begyndte dog først ved Egebjerg, hvor deltagerne mødte
den første portion af udfordringer på vejene over Rådved,
Sattrup, Ris, Elling og Ejer indtil en pause på Ejer Bavnehøj.
Efter
pausen fortsatte de over Bjødstrup, Østbirk, Torp, Underup,
Lund, Tamdrup, Kørup, Vrønding, Hatting og til målet på
Bygholm Kursuscenter.
”De
skulle køre en 75 km lang rute, og undervejs skulle de finde godt
100 poster og checke ind ved syv tidskontroller,” fortæller
Bernd Thrysøe. ”Ruten foregik ikke kun på offentlige veje, men
også på private veje og arealer, og jeg er meget taknemmelig for
de mange lodsejere, som stillede deres veje til rådighed.”
”Efter
løbet fik jeg mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som
dels var tilfreds med den flotte rute og udsigten fra Ejer Bavnehøj,
dels fandt sværhedsgraden passende.”

Vinder blandt de
udenlandske deltagere blev Bjôrn Henriksen og Ulf Anderson fra
Sverige som her kører på ruten ved Ejer Bjerge
Topscorerne
blandt de udenlandske hold blev Björn Henriksen og Ulf
Andersson fra Sverige, mens Børge Holm og Jørn Mørup fra
henholdsvis Thisted og Struer blev bedste danske mandskab.

Børge Holm fra
Thisted og Jørn Mørup fra Struer vandt en sikker sejr blandt de
danske deltagere i Autohuset Vestergaard-løbet
Autohuset
Vestergaard-løbet blev arrangeret af Aarhus Automobil Sport, der
er en af Østjyllands førende klubber indenfor bilorientering.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|