Simon
Vallentin, Gislinge, kørte i weekenden det første rally i
teamets nye Hyundai i20N Rally2-bil, hvormed han satser på at
vinde Dansk Super Rally 2023. Sammen med co-driver Peter Egholm,
Kirke Hyllinge, sluttede han på andenpladsen i sin klasse efter
vinderen, den regerende DSR-mester Kenneth Madsen, Ruds Vedby, som
kører for Glad Sport i Kalundborg.
Hastighedsprøverne
i Rally Sulingen var udfordrende, og en enkelt medførte tilmed en
flyvetur.
Der
var ikke meget plads at give væk på de glatte betonveje mellem de
høje mure på de militære arealer i Libenau og Steyerberg ved
Sulingen.
Når
det skal gå stærkt, skærer man svingene, men en skarpkantet
skinnespor kan tage pusten fra selv det bedste dæk - og gjorde det
på flere biler i rallyfeltet.
Opgøret
fandt sted i weekenden, da den første af fem tællende runder i
årets DSR-turnering i DIF-regi blev afviklet.
Rallyet
blev kørt i og omkring Sulingen syd for Bremen i Tyskland, og i
et område hvori Hyundai-holdet til forskel fra flere konkurrenter
ikke tidligere har kørt.
-
Så vi skulle både vænne os til den nye bil og "få den ind
på kroppen", mens vi samtidig skulle køre i et ukendt terræn
med hastighedsprøver på blandt andet glatte betonveje i et militært
område med masser af snævre sving mellem høje mure, forklarede
Simon Vallentin efterfølgende.
Efter
weekendens opgør er Simon Vallentin ved at lade op til et nyt opgør om
point til Dansk Super Rally 2023
Simon
Vallentin oplevede det tyske rally som "en pose blandede
bolsjer". På de indledende hastighedsprøver, som blev
afviklet under et kraftigt regnvejr, satte Kenneth Madsen i sin
Peugeot 208 T16 R5 afsted i et højt tempo og fik sikret sig et
forspring. Trods det høje tempo, de svære kørselsforhold og
konkurrentens forspring var Simon Vallentin alligevel ganske godt
tilfreds efter den første dag.
Teamet
arbejdede ihærdigt og konstant med at fintrimme bilen, og efter
tre fjederskift føltes bilen mere, som Simon Vallentin gerne vil
have den.
-
Der er plads til yderligere forbedringer, så vi arbejder videre
med at justere på detaljerne, så bilen bliver optimal, tilføjede
Simon Vallentin, som lørdag var klar til at rykke ind på Kenneth
Madsen.
-
Men i en svingkombination blokerede bremserne, så bilen fortsatte
ligeud, nedlagde et hegn og hang fast i noget græs. Vi tabte
kostbar tid, før vi kom fri og tilbage på vejen. Jeg ved ikke præcis,
hvad der skete. Måske var asfalten bare glat. Bedre blev det
heller ikke, da et dæk eksploderede på en anden prøve, så vi
tabte mere tid ved køre på et fladt forhjul de sidste fem
kilometer til mål.
Dermed
blev Kenneth Madsens forspring for stort til at indhente, men med
en fantastisk indsats af vores team, fik vi resten af vejen til mål
arbejdet os nærmere min og bilens grænser, og på de sidste prøver
fik vi fulgt Kenneth Madsen til dørs. Vi sluttede med en
andenplads i klassen og nogle gode turneringspoint, fastslog Simon
Vallentin.
Simon
Vallentin og Kenneth Madsen mødes til et nyt opgør i Pinsen, når
Rally Vestsjælland køres ved Kalundborg, Sorø og Slagelse
Simon
Vallentin og Peter Egholm ved målporten i Sulingen efter
DSR-turneringens første og meget krævende runde i Tyskland.
Efter
den første runde føres DSR-turneringen af Kenneth Madsen og
Mette Felthaus, Ruds Vedby/Horsens, Peugeot 208 T16 R5, med 59
point foran Jacob Madsen og Line Nedergaard, Ruds Vedby/Fårvang,
Peugeot 208 Rally4, med 55 point og Simon Vallentin og Peter
Egholm, Gislinge/Kirke Hyllinge, Hyundai i20N Rally2 med 52 point.
Næste
runde i DSR-turneringen er Rally Vestsjælland, som køres
allerede den 27.-28. maj ved Kalundborg, Sorø og Slagelse.
-
Og da kører vi for at give Kenneth Madsen og de andre i klassen
kamp til målstregen, sluttede Simon Vallentin.
(Billeder/Morten
Dam, Specialpressen)
|