Stillingerne
i Dansk Rally Clubs rallycupturneringer
Dansk Rally Club
informerer om de aktuelle stillinger i klubbens forskellige cups.
Aktive rallykørere kan blandt andet bruge denne information til
at vurdere, hvilke løb man vil køre i efteråret for at forbedre
chancerne for gode placeringer i de forskellige
rallycupturneringer.
Alle
Dansk Rally Clubs pokaler ses her med Rallykørerpokalen,
Monte-Carlo-pokalen og Arne Guldmarks ærespokal som de tre første
fra venstre
Copenhagen Rally Cup
Copenhagen Rally Cup er en
rallyturnering, hvor der konkurreres om to evigt vandrende
pokaler, en for førstekørere (drivere) og en for andenkørere
(co-drivere). Alle udenlandske rallyer med mere end 90 km
hastighedsprøver er tællende. Vandrepokalerne er i sin tid skænket
af Københavns Automobil Klub.
Aktuelt ligger Kenneth
Madsen og Michael Sørensen lige i førstekørernes cup, mens
Jeanette Kvick fører foran Mette Felthaus i codrivernes cup.
DRC cup 1, 2 & 3
Denne turnering er åben
for alle førstekørere med dansk rallylicens.
DRC Cup 1 er for biler op
til 1400 ccm og er skænket af The Goodyear Tire & Rubber
Company A/S.
DRC Cup 2 er for biler fra
1401 til 1600 ccm og er skænket af DRC’s afdøde æresmedlem
Arne Guldmark Hansen.
DRC Cup 3 er for biler fra
1601 op til 2000 ccm og er skænket af Topdanmark Bilfinans A/S.
Tællende er DM rallyer og
udenlandske rallyer med mindst 90 km hastighedsprøve.
DRC Cup 1 føres p.t.
meget knebent af Kasper Nyman Andersen foran Henrik Kristensen.
DRC Cup 2 føres af Jacob
Madsen foran Jens-Ole Jensen.
DRC Cup 3 føres meget
knebent af Steen Andersen foran Kenneth Madsen.
Historic Rally Cup
Denne pokal uddeles til årets
bedste danske historiske rallykører (førstekører).
Tællende løb er DM
rallyer samt udenlandske rallyer med mindst 90 km hastighedsprøver.
Pokalen af skænket af
klubbens afdøde æresmedlem Ole ”Gulerod” Nielsen i 2006. Ole
modtog ærespræmien, udover den almindelige præmie for 3.
pladsen generelt i 2. Int. Rallye Baltic 1965, som æresbevisning
for den flotte placering i en rallybil, der var konkurrenterne
klart underlegen motormæssigt.
Historisk Rally Cup føres
meget knebent af Kim Boisen foran Johnny Pedersen.
KRB Cup
Denne pokal uddeles til årets
bedste danske KRB-rallykører (førstekører). KRB står for
klassisk rallybil.
Tællende løb er DM
rallyer og udenlandske rallyer med mindst 90 km hastighedsprøve.
Pokalen er skænket af
klubbens afdøde æresmedlem Ole ”Gulerod” Nielsen i 2011. Ole
vandt pokalen til ejendom, selv om den oprindelig var en
vandrepokal skænket af DANGULD i Ford Rally 1969 arrangeret af
Helsingør Motor Klub (HMK).
KRB Cup har til nu kun
haft en enkelt deltager, nemlig Søren Lind Andersen, som derfor
også fører i cuppen..
Rallykørerpokalen
Rallykørerpokalen
er den ene ud af Dansk Rally Clubs tre fornemmeste pokaler, hvor
de to andre er Monte-Carlo-pokalen og Arne Guldmarks ærespokal.
Stillingen i Rallykørerpokalen er beskrevet for nylig i en
pressemeddelelse, der bl.a. kan ses på Rallyinfo under Ti
04.07.2023, ”Konkurrenter og brødre” samt på motorsporten.dk
her:
Generel info:
Man kan se de nøjagtige
stillinger i alle Dansk Rally Clubs pokaler således: Klik på www.danskrallyclub.dk,
klik så på den store bjælke ”Se den opdaterede stilling i
DRC’s pokaler her”.
Man kan se bestemmelser
for samtlige Dansk Rally Clubs pokaler således: Klik på www.danskrallyclub.dk,
klik så på menupunktet ”Pokaler & turneringer”.
Her kan man også se
samtlige vindere gennem årene af de forskellige pokaler.
Dansk
Rally Club en landsdækkende klub og netværk for tidligere og nuværende
erfarne rallykørere (første- og andenkørere) med international
rallyerfaring samt for erfarne danske udøvere af pålidelighedsrally.
|