Glad
Sport underholdt gæster og publikum i Gammelrand
I
en kulisse med flere tusinde tilskuere og 270 gæster sørgede
Glad Sports mandskaber for underholdning, da Kalundborg og Omegns
Motorklub afviklede jubilæumsrallysprint i grusgraven i
Gammelrand.
Støv
og action var noget af det Glad Sport leverede lørdag i
grusgraven i Gammelrand (foto: Erik Nielsen).
Glad
Sport var med til at spille en række af hovedrollerne, da
Kalundborg og Omegns Motorklub fejrede sit 60-årsjubilæum med et
jubilæumsrallysprint, der var henlagt til den legendariske
Gammelrand-grusgrav ved Svebølle.
Kenneth
Madsen og Mette Felthaus tog en andenplads i deres trofaste
Peugeot 208 Turbo 16 (foto: Jokum Tord Larsen).
I
deres sidste start i den trofaste Peugeot 208 Turbo 16 kørte
Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens) sig til en
andenplads generelt og en andenplads i firhjulstrækkerklassen,
mens Jacob Madsen (Ruds Vedby) med skiftende andenkørere vandt
klassen for de tohjulstrukne biler op til 1.600 cm3 og
blev firer generelt. I deres Opel Adam Cup-racer leverede Glad
Sports to juniorkørere – Mikkel Glad/Frederik Glad
(Jyderup/Frederiksberg) – konkurrencedygtige tider i deres
Gammelrand-debut.
"Da
jeg skulle køre røverheatet, var jeg lidt ærgerlig over, at
Mette ikke var med, når nu det var allersidste start i 208'eren,
for det er den bedste rallybil, vi to har haft sammen," siger
Kenneth Madsen. "Det var mærkeligt at køre alene, men nu
har vi afsluttet det kapitel, og selv om det ikke blev med en
sejr, så sluttede vi af med manér."
Jacob
Madsen mødte hård modstand i klassen for tunede tohjulstrukne
biler op til 1.600 cm3 (foto: Jokum Tord Larsen).
"Simon
Vallentin var en værdig vinder. Vi gjorde det, vi kunne, så
hatten af for ham. Han var en my hurtigere hele dagen."
"Det
kunne have været fedt at lukke og slukke med 208'eren med en
sejr, men det synes jeg også, at vi gør, når kampen er så tæt,
som den er," siger Mette Felthaus. "Den har gjort det
godt, men den kan ikke vinde mere, efter at de andre har fået
styr på deres nye biler. Nu kan vi godt pensionere den. Nu ser vi
frem til at skulle lege med den nye Citroën C3, som vi præsenterede
for fans og publikum."
Mens
Mette Felthaus sad ved siden af Kenneth Madsen i de fire ordinære
heats, valgte Line Nedergaard at være i civil og hygge om de godt
270 inviterede gæster, som havde fundet vej til Glad Sports setup
i ryttergåden i bunden af grusgraven. "Det var en god dag
uden rallykørsel, hvor man er tæt på vores gæster og kommer i
god dialog med dem," siger hun.
"Vi
har haft omkring 270 gæster, og alle har hygget sig, selv om der
kom et par byger," siger Jacob Madsen. "Jeg havde fem
forskellige andenkørere igennem dagen – først fire sponsorer,
og så Jacob Glad i røverheatet. Det gav ham en anden forståelse
for specielt den legendariske olievej, som til sidst var meget
lumsk."
I
klassen for de tunede tohjulstrækkere op til 1.600 cm3 sluttede
Jacob Madsen mindre end tre sekunder sammenlagt foran svenskeren
Simon Andersson efter de indledende fire heat.
"Det
var en rigtig god kamp med Simon Andersson, og det er den hårdeste
kamp, jeg har haft i min klasse i år. Det havde jeg også
forventet. Simon Andersson deltager i VM-løb, og så ligger det
også lidt i generne at gøre det godt her i Gammelrand, for hans
far Mats Andersson har tidligere vundet hernede i grusgraven.
|