Efter
16 års fravær vendte Ib Kragh i weekenden tilbage til NCC
Roads store grusgrav i Gammelrand øst for Kalundborg. Her
fejrede Kalundborg og Omegns Motorklub sit 60-årsjubilæum med
endnu en udgave af sit legendariske rallysprint.
Med
Bo Mølgaard som codriver blev Ib Kragh treer i Gammelrand.
"Det
var rart at være tilbage," fortæller Ib Kragh, som havde
sin sidste start i løbet tilbage i 2007. "Der var også
mange tilskuere, som lagde vejen forbi teamet i ryttergården og
sagde, at det var fedt, at vi kom og deltog med vores
Hyundai."
Rallykøreren
fra Juelsminde sluttede sammen med Bo Mølgaard på en tredjeplads
generelt og en tredjeplads i firhjulstrækkerklassen med sin
Hyundai i20N Rally2 efter de fire ordinære heats.
"Jeg
synes ikke, at det spillede helt for mig, men jeg kørte også med
en margen, fordi jeg jo skal bruge bilen igen om tre uger til løbet
i Juelsminde," siger Ib Kragh. "Vi endte med at være
0,7 sekund efter vinderen pr. km hastighedsprøve, og hvis jeg
havde bidt tænderne sammen, kunne jeg være kommet tættere på
Simon Vallentin og Kenneth Madsen, som sluttede foran mig."
Ib
Kragh var ikke helt tilfreds med udfaldet af de to første heat.
"Vilkårene
var ikke helt ens. En regnbyge spillede os et puds i det første
heat, og i det andet heat endte vi med at blive sendt afsted i
mere støv end vores værste konkurrenter," forklarer han.
"I heat 3 kørte det rigtigt godt for mig, og der var kun 2,5
sekunder mellem vi tre første, og det var endnu mindre i det
fjerde heat."
Lørdagen
i Gammelrand blev afsluttet med et røverheat for løbets fem
hurtigste kørere, og få minutter før starten skulle gå, ramte
en større regnbyge området.
"Dem,
som startede foran os, fik 20 sekunder mere tørvejrskørsel, så
derfor blev vi firer," siger Ib Kragh. "Vi havde pakket
regnvejrsdækkene dæk, men valgte at bruge to af dækkene fra det
heat 4, vi lige havde kørt, og så køre med to bløde slicks.
Men jeg skulle heller ikke smadre bilen, for jeg skal jo snart
bruge den til DM4, Rally Jylland."
IK
Motorsport