På
den anden torsdag i august kan man ikke blot se rat-ekvilibrister
i aktion, men også selv få mulighed for at prøve sine evner af
bag et rat. Torsdag den 10. august afholder Aarhus Automobil Sport
nemlig såkaldt Torsdagsrally i Hadbjerg mellem Randers og Aarhus.
Helt præcist kommer det til at foregå på Højvangsvej, som nærmest
løber parallelt med landevej 180 mellem Randers og Aarhus.

”Torsdagsrally
er lige til at gå til,” fortæller Knud Erik Nygaard fra Aarhus
Automobil Sport. ”Du behøver intet forudgående kendskab til
sporten, og det er ikke et krav, at du har en licens, ej heller at
du er medlem af Aarhus Automobil Sport eller en anden motorklub.
Vi sørger fra klubbens side for, at du får den nødvendige
instruktion, inden du giver den gas på helt legal vis på Højvangsvej.”
Der
er dog enkelte krav for at kunne deltage. Den ene er at have en
indregistreret bil. Den anden er, at chaufføren har kørekørt,
og at vedkommende – ligesom sin co-driver – bærer styrthjelm
under kørslen. Har man ikke selv sådan en, kan den lånes på
dagen.
”Torsdagsrally
handler om, at to personer i bilen gennemkører en hastighedsprøve
hurtigst muligt. Ind imellem forskellige kegler, og vel at mærke
uden at vælte nogen af dem. For det giver strafpoint,” fortæller
Knud Erik Nygaard. ”Vi kårer ingen vindere, men alle kører
hjem med et smil på læben og en oplevelse rigere. Når man
deltager i Torsdagsrally, lærer man noget om sine egne
reaktionsevner, ligesom man bliver bedre til at håndtere sin bil
– noget, man også kan bruge i trafikken.”
Aarhus
Automobil Sports Torsdagsrally finder som sagt sted på Højvangsvej
øst for Hadsten den 10. august. Det hele starter klokken 18.00,
og så bliver der ellers kørt frem til klokken 21.00.
”Prisen
for at deltage er 200 kr. pr. bil, og i løbet af de tre timer kan
man tage alle de køreture, man kan nå … eller orker,” siger
Knud Erik Nygaard.
Motorsportsgøgler
Morten Alstrup
|