Ib
Kragh: "Jeg glæder mig helt vildt til dette rally."
Der
er dømt hjemmebane, når Ib Kragh i weekenden stiller op i
au2parts Rally Jylland, hvor anden halvdelen af løbet foregår i
og omkring Juelsminde. Men der har også været meget arbejde,
inden det nåede så vidt.
Når
Ib Kragh i weekenden stiller op i au2parts Rally Jylland markerer
det afslutningen på otte måneders forarbejde
"Jeg
glæder mig vildt til dette rally," siger Ib Kragh. "Det
rally har været mange måneder undervejs siden dagene mellem jul
og nytår. Jeg var overbevist om, at vi ville gentage succesen med
sidste års EC Sikring Juelsminde Sprint, men vi har valgt at
udvide, så det også indgår i au2parts Rally Jylland, hvor første
halvdel foregår i Fårvang. Man gjorde det samme i foråret ved
Rally Vestsjælland, men det er første gang i mange år, at et
rally er blevet afviklet, hvor to forskellige byer har haft hver
sin etape henholdsvis fredag og lørdag."
Som
sagt var det mellem jul og nytår, at beslutningen blev taget om,
at der atter skulle være rally på Juelsminde-halvøen.
"Byen
har bakket rigtig godt op om arrangementet. Det er jeg stolt over
som borger i Juelsminde," siger Ib Kragh. "Der er rigtig
mange frivillige, som har været med til at hjælpe. Mange har været
flinke til at tage nogle af de opgaver, jeg havde omkring at
arrangere sidste års løb, og det er rart, så jeg kan
koncentrere mig mere om løbet."
Siden
han sammen med Karsten Isaksen i slutningen af juni tog
generalsejren i Skoda Ejby Rally Aalborg, har Ib Kragh deltaget i
KOMO Jubilæumssprint i Gammelrand.
"Der
var nogle småting, som vi rettede på Hyundaien efter Gammelrand,
men ellers er den klar," siger han.
"Resultatmæssigt
vil jeg gerne stå øverst på skamlen lørdag aften, men det er
der også andre, som vil. Jeg vil gøre mit til, at det bliver et
godt resultat. Jeg kender naturligvis prøverne – og det gør de
fleste af deltagerne – for det gode, gamle kendinge."
|