Mascot Classic
Sprint
En tilbagevendende
begivenhed i Silkeborgs Bilfestival Automania, er sprint for
klassiske biler midt i Silkeborg, hvor veje og parkeringspladser i
området ved Rådhuset og Søvej er afspærret og bruges til
motorløb med gamle og klassiske biler.
Byens midte ved Rådhuset
og søen er lukket af for trafik, og der er opsat halmballer
omkring banen.
Der hersker en helt
speciel og intens stemning i løbscentrum ved Silkeborg Rådhus,
hvor løbsbilerne er parkeret, og de mange tilskuere ser på
bilerne og får en snak med kørerne. Tilskuerne har også et godt
overblik over hele banen.
Prøven er en rundbane,
som gennemkøres to gange – i alt 1.700 m.
Løbet er en afdeling af
HMS Hill Climb Mesterskab, som består af 7 afdelinger, der køres
over hele landet. Se mere herom på www.hms.dk.
Løbsleder Uffe Madsen
udtaler:
Vores
mål er ikke kun at præsentere de allerfineste biler og de
allerbedste kørere. Vi ønsker at fastholde bredden, glæden, den
gode omgangstone og spændingen i historisk motorsport. Derfor
skal vi ikke alene holde fokus på de sjældne, eksotiske biler,
men også på de lidt mere jordnære modeller, som vi husker da de
var nye på vej og bane, og som vi måske endda kørte i. Som
arrangører af et af Danmarks store stævner for historisk
motorsport på vej, har vi et medansvar for, at sporten kommer
bredt omkring.
Vi ønsker, at Sprint og
Hill Climb ikke kun skal være for de nyere historiske biler fra
1970’erne og 1980’erne. Vi vil også se biler fra 1950’erne
og 1960’erne – og gerne før. Det skal være en præsentation
af bilismens kulturhistorie.
|