Danmarksmesterskabet
i pålideligheds løb for biler,
SONAX DASU Classic, startede i skybrud.
Formanden for
Motorklubben Centrum, Hans Oluf Nielsen, Nr. Lyndelse, og
løbslederholdet med bl.a. de meget erfarne kørere, Arne Pagh fra
Middelfart og Niels Erik Jørgensen, Turup, blev udfordret af det
kraftige skybrud som ramte løbsområdet lige før starten på 4.
afdeling om Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb.
FTZ Classic-løbet, som var en del af serien, SONAX DASU Classic
2023, havde lørdag, den 26. august, start fra FTZ på Hvidkærvej
21 i Odense SV. Netop da bilerne skulle igennem den obligatoriske
tekniske kontrol, åbnede himlens sluser sig, og et kraftigt
skybrud med lyn og torden passerede området. Skybruddet gav så
meget vand, at flere passager på den planlagte rute ikke kunne
gennemkøres på grund af vand på vejen, så ruten i hast måtte
lægges om.
Hans-Jørn
Søgaard Andersen, Silkeborg og Kaj Mikkelsen, Sporup kørte i den
sensommerfarvede natur en 1. plads hjem i Touring klassen
Den
sorte Honda Civic VTEC, kørt at Bent Mikkelsen, Vejle med Kurt
Rasmussen, Hammel som kortlæser kom for 3. gang i 2023 ind på 1.
pladsen i Expert klassen
Heldigvis klarede det op da bilerne skulle sendes ud på den 198 km
lange rute, hvoraf de 138 km var såkaldte sekundetaper. Her gælder
det om både at køre den rette rute, men også konstant at holde
den opgivne gennemsnitshastighed, så man til enhver tid er på
rette sted i forhold til vejforløbet.
Orienteringsklassen
for biler nyere end 1990 blev vundet af Per Vilslev, Hillerød og
Erik Andersen, Virum i en flot Jaguar S-type fra 2001
Vinderne
af Sport-klassen, far- og datterteamet, Torben Weber Andersen, Holte
og Emilie Weber Wellendorf, Frederiksberg, kom i mål med blot 15.30
strafpoint
Den
flotte natur omkring Morud og Søndersø gav deltagerne store naturmæssige
oplevelser, ligesom de små og smalle veje i området giver
udfordringer med at holde den opgivne gennemsnitshastighed på de
indlagte sekundetaper, hvor det ikke handler om at køre hurtigst,
men om at køre så præcist som muligt med moderate
gennemsnitshastigheder, som aldrig overskrider 50 km/t.
Elite-klassen
i 4. afdeling af Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb blev
vundet at Lars Palle, Varde og Poul Bo Madsen, Struer
Ved
mål hos Mad med sjæl på Ørritslevvej 68 i Søndersø blev der,
trods den våde og hektiske start, udtrykt stor tilfredshed, både
med løbets afvikling og den efterfølgende gallamiddag og præmie-
overrækkelse.
Vinderne af de fem klasser blev:
-
Touring-klassen:
Hans-Jørn Søgaard Andersen, Silkeborg / Kaj Andersen, Sporup,
Opel Monza, årg. 1983, 13,80 point
-
Sport-klassen:
Torben Weber Andersen, Holte / Emilie Weber Wellendorf,
Frederiksberg,
VW Scirocco, årg. 1985, 15,30 point
-
Expert-klassen:
Bent Mikkelsen, Vejle / Kurt Rasmussen, Hammel
Honda Civic VTEC, årgang 1990, 19,30 point
-
Elite-klassen:
Lars Palle, Varde / Poul Bo Madsen, Struer
Subaru Justy 1.2 GL 4WD, årgang 1990, 34,20 point
-
Orienterings-klassen:
Per Vilslev, Hillerød / Erik Andersen, Virum
Jaguar S-Type, årgang 2001, 112,50 point
Næste
løb i SONAX DASU Classic serien om Danmarksmesterskabet i pålidelighedsløb
køres med start i Vejen lørdag, den 9. september. Her vil der igen
være en åben klasse for nybegyndere, som ikke tidligere har
deltaget i pålidelighedsløb. Information kan findes på www.dasuclassic.dk
/Motor Klubben Centrum
Foto:
rallypics.dk-Viggo Johansen
|