Horsens
Automobil & Motor Klub er vært for sjette afdeling
af syv om Danmarksmesterskabet i Hillclimb.
Lørdag
den 16. september afholder Horsens Automobil & Motor 6. og næstsidste
afdeling i kampen om Danmarksmesterskabet i Hillclimb for
klassiske og historiske biler. Det efterhånden traditionsrige Nim
Hillclimb har serviceplads ved Nim Skole, Møllegade 20 i Nim.
Løbet har start på Skinderhusvej, og går via den sydlige del af
Underupvej og videre gennem Nim Skov til mål hvor Eslundvej går
ind i Nim by. Lodsejerne på de berørte veje har givet tilladelse
til at spærre vejene for almindelig trafik i tidsrummet 9:00 til
17:00. Løbet er godkendt af både Sydøstjyllands, Horsens
Kommune og Dansk Automobil Sports Union.

Johnny
Andersen fra Horsens, som her holder til start i Nim Hillclimb
2022, deltager igen i 2023 i den hvide Porsche 911 SC fra 1981
(Foto:
Preben Jepsen - rallyinfo.dk)
Der forventes omkring 45 deltagere fra hele landet, hvoraf flere
deltagere er fra Horsens Automobil & Motor Klub. Flere af de
lokale deltagere har mulighed for at tage et Danmarksmesterskab
med hjem til Horsens. Heino Mejer fører det generelle mesterskab
inden denne 6. og næstsidste afdeling og fører dermed også
mesterskabet i klasse 7B.
Biler til Hill Climb må ikke være
nyere end 31/12-1990. Den enkelte bil kan være produceret efter
1991, men modellen skal være introduceret og i produktion inden
1991. Deltagerne opdeles i 2 hovedgrupper: - Historiske klasser og
- Vægt / effekt klasser

Medlemmer
af Horsens Automobil & Motor Klub, Christian Fisker og Jens
Fisker fra Østbirk er her vist i et af årets tidligere
Hillclimbs ved Hobro. (Foto:
rallypics.dk - Viggo Johansen)
Inden for hver af de to grupper opdeles bilerne igen i: A-biler,
som er biler uden modificering, og i realiteten er standardbiler
uden forbedring - B-biler, som er biler, der i mere eller mindre
grad er modificeret gennem tuning af motor, undervogn m.v.
Fra Horsens Automobil & Motor Klub er der ved redaktionens
slutning tilmeldt følgende deltagere:
Klasse 6B:
Toni Hansen, Peugeot 205 Rallye 1,3 årg. 1989, Toni Hansen er
aktuelt på en 3. plads i klassemesterskabet.
Klasse 7B:
Heino Mejer / Bo Mølgaard, Volvo 242 Turbo, årgang 1983 på 1.
pladsen i klassemesterskabet.
Kurt Mejer / Steen Bøgelund, Volvo 242 Turbo, årgang 1982 på 2.
pladsen i mesterskabet.
Klasse 8A:
Christian Fisker/Jens Bro Fisker, Volvo 544, årgang 1963
Klasse 9A:
Chris Larsen, VW Golf GTI, årgang 1984
Klasse 10B:
Søren Harritslev Andersen / Ann Engelbrecht Sørensen, Volvo 240,
årgang 1989
René Mejer, Volvo 480 Turbo, årgang 1987
Frankie Jørgensen, VW Golf I, årgang 1980
Klasse 11B:
Johnny Andersen, Porsche 911 SC, årgang 1981
Løbsleder Michael Gøttrup byder alle tilskuere velkommen til både
serviceområdet på Nim Skole, hvor der vil være mulighed for at
se de flotte gamle biler fra kl. 8:00 lørdag morgen, og fra kl.
10:00 til ca. 17:00 på hastighedsprøven ved tilskuerområdet ved
krydset Underupvej/Skinderhusvej. Der vil af sikkerhedsgrunde ikke
være adgang for publikum til Nim Skov.
|