Dansk
Super Rally afgøres omkring Stoholm
Rally
Stoholm udgør finalen i Dansk Super Rally i slutningen af
september
Alt
er på spil i Dansk Super Rally, når den store finale finder sted
den 29.-30. september ved Rally Stoholm. Over to dage skal den
danske rallyelite kæmpe om de sekunder, som afgør, hvem der lørdag
aften i Stoholm Kultur- og Fritidscenter skal have hængt
guldmedaljerne om halsen.

Hen
over sommeren er der piplet blomster frem i flere vejkanter som en
gave fra Rally Stoholm.
"Ligesom
sidste år har vi sammensat et rally, som ikke kun bliver
udfordrende for deltagerne, men også seværdigt for
tilskuerne," fortæller Jeannette Kvick fra
organisationsgruppen bag Rally Stoholm. "Der bliver masser af
gode muligheder for at opleve godt og tæt rally i og omkring
Stoholm."
Udfordringerne
begynder fredag aften, hvor rallyfeltet skal køre i mørke.
Klokken 18.00 sendes de første deltagere afsted fra Stoholm
Kultur- og Fritidscenter. Rallyaftenen starter med den
traditionelle hastighedsprøve i selve Stoholm, hvor der køres på
Oxfordvej, Stadionvej, Søndergade, Højlundsvej, Vesterled,
Bakkevej og Industrivej. Derefter skal rallyfeltet køre en
hastighedsprøve på vejene ved Skive Flyveplads, og når de har
gennemført de to hastighedsprøver to gange, ankommer de fra
21-tiden til nattepausen ved Stoholm Kultur- og Fritidscenter.
Lørdag
formiddag er det syd for Daugbjerg og Mønsted, der køres
hastighedsprøver, mens eftermiddagens del af Rally Stoholm er
henlagt til områderne øst og vest for Kjeldbjerg, inden løbets
vindere kan køres ved 16.30-tiden ved Stoholm Kultur- og
Fritidscenter.
Igennem
den seneste måneds tid har man i vejkanterne i lokalområdet
kunnet se et blomsterhav spire og vokse op.

Fredag
bliver rallykørerne udfordret og rallypublikum underholdt, når
der skal køres stærkt i mørket (foto: Kim C. Jepsen).
"Sidste
år gav vi noget tilbage til lokalsamfundet, da vi på fællespladsen
i Tastum plantede æbletræer, og i år vil vi være et endnu grønnere
rally," fortæller Jeannette Kvick. "Fire steder –
langs Bakkevej, Øster Børstingvej, Søgårdsvej og Dybdahlsvej
– såede vi i sommer sammen med Borgerforeningen i Daugbjerg
blomsterfrø, og dem har borgerne i den seneste tid kunne plukke
og sætte i en vase derhjemme."
Rally
Stoholms miljøindsats stopper dog ikke her.
"Vi
har indgået en aftale med 5.B. på Stoholm Skole om, at klassens
elever og deres forældre indsamler returemballage på de
vigtigste publikumssteder, og hele panten går til klassekassen. På
servicepladsen ved Stoholm Kultur- og Fritidscenter skal
rallyholdene i år også kildesortere sit affald," slutter
Jeannette Kvick.
Nærmere
informationer om årets Rally Stoholm kan findes på www.rallystoholm.dk,
mens man i dagene op til løbet kan købe et løbsprogram med
detaljerede oversigtskort hos Stoholm Au2service og Stoholm
Kultur- og Fritidscenter.
|