Rallymester
kører penge ind til Knæk Cancer
Kasper
Nyman Andersen fra Vejen bidrager
med
41.000 kr. til kampen mod kræften
Når det store tv-show Knæk
Cancer lørdag den 28. oktober løber af stablen på TV 2, vil
hele Danmark samle millioner af kroner ind til at bekæmpe den
forfærdelige sygdom, som kræften er. Men samtidig har mange
danskere på eget initiativ året igennem støttet Knæk Cancer
med betydelige bidrag.
Alle de flere end
100, der har sponsoreret Kasper Nyman Andersens Knæk Cancer
kampagne, har fået deres navn på taget af hans Renault Clio
rallybil (privatfoto).
En af dem er den nykårede
danmarksmester i rally, Kasper Nyman Andersen.
”Det vigtigste er, alle
i Danmark støtter op, og vores rallyteam har givet sit eget
bidrag til Knæk Cancer,” siger Kasper Nyman Andersen.
Kasper Nyman Andersen
har samlet 41.000 kr. ind til Knæk Cancer i 2023 (foto: Flemming
Jensen).
Der er en særlig grund
til, at Kasper Nyman Andersen har lavet sin egen indsamling. Han
fortæller selv:
”Min store motivation
for denne indsamling er, at jeg i 2022 mistede min far, Bent
Andersen, til kræft. Vores fælles passion sammen var rally, og
derfor giver det mening for mig at anvende netop dette tiltag til
at opnå opmærksomhed omkring indsamlingen. Pengene er indsamlet
ved, at flere end 100 donorer har fået deres navne på taget af
vores rallybil.”
Indsamlingen er i den grad
lykkedes med et bidrag på nu 41.000 kr. i rallysæson 2023.
Kasper Nyman Andersen
og Claus Kammersgaard klar til start (foto: Michael Eisenberg).
Kasper Nyman Andersen er sammen med sin
codriver Claus Kammersgaard fra Grindsted nykårede danmarksmestre
i klasse RC5 for tohjulstrukne biler op til 1333 ccm med turbo. De
to kørere vandt deres klasse i fire ud af fem løb til
mesterskabet med deres Renault Clio Rally 5 og opnåede 172 point
ud af 180 mulige.
I hele Dansk Super Rally
2023, som er et DIF-mesterskab for samtlige deltagere i rally,
blev Kasper Nyman Andersen og Claus Kammersgaard nr. 6 ud af 55
deltagende mandskaber, selv om de var oppe mod langt hurtigere
biler.
Kasper Nyman Andersen har
vundet danmarksmesterskaber i 2007, 2014, 2021 og 2023. Han blev kåret
som Årets rallytalent 2006. Han er 36 år, bor sammen med
Marcella, som han har Oliver på 7 år og Ella Alberte på 5 år
med.
Kasper
Nyman Andersen og Claus Kammersgaard på vej mod
danmarksmesterskabet i rally i deres Renault Clio Rally 5 (foto:
Michael Eisenberg).
|