To
danske hold i top 10 i ”Monte”
Kun to
sekunder mellem de to bedste
Rallye Monte-Carlo
Historique sluttede onsdag morgen på Forsmel 1-banen i Monaco –
og to danske mandskaber måtte se på hinanden og spørge, om de
kunne være muligt.
Efter et ugelangt løb på
omkring 3.000 kilometer alt efter valg af startby, og efter 16
indlagte specialetaper over sydfranske bjergtoppe, sluttede to
danske mandskaber som nr. 9 og 10 – med kun 20 stafpoint eller
to sekunder mellem sig.
Bedst gik det for Kenneth
Kruse Simonsen fra Charlottenlund og løbets tidligere vinder Otto
Kristensen fra Tune i Lancia Fulvia HF, der kom ind som nr. ni med
1410 strafpoint, mens Lars Hindsgaul, Assens, og Arne Pagh Strib,
i Fiat 128 Coupé kom i mål som nr. 10 med 1420 strafpoint,
svarende til en forskel på to sekunder. De var begge cirka 450
strafpoint efter løbets vindere, belgierne Michel Decremer og
Jennifer Hugo i Opel Ascona 400.
”Det var sjovt og
hyggeligt med den interne dyst om at blive bedste danskere, og den
var vi glade for at vinde, selv om det var med mindst mulige
margen,” sagde Kenneth Kruse Simonsen ved målet i Monaco. Og
han tilføjede: ”Det var mit bedste resultat. Men målet for far
og mig er at vinde hele løbet.”
Hans Kolby Hansen,
Skodsborg, og Jan Østergaard, Juelsminde, havde problemer med
deres triptæller i løbets første dage, men i den sidste nat kørte
de deres Lancia Fulvia HF en placering frem til nr. 53.
Tage Gejl fra Silkeborg og
hans sin irske kører Paul O’Kane fik for alvor styr på deres
Porsche 911 i løbets sidste dage. I løbets sidste nat rykkede de
op 96 til 82.
Arne Fasberg fra
Karlslunde og Bent Fasberg fra Tune kørte deres andet ”Monte”
og døjede med en del tekniske problemer, men fik alligevel deres
Hillman Avenger i mål som nr. 90 og dermed klart i bedste halvdel
af alle 207 fuldførende mandskaber.
Debutanterne Henning
Nielsen, Tureby, og Jørgen O. Pedersen, Odden Havneby, måtte trække
sig i deres Triumph Vitesse med mekaniske problemer. Michael
Kristiansen, Greve, og Michael Andersen, Tune udgik med deres Ford
Escort RS 2000 efter at have ramt et træ, da de undgik et
sammenstød med en modkørende. Chris Larsen og Toni Hansen deltog
i turistløbet med deres Lotus Europa og kørte ikke
specialetaperne.
Løbets sidste
specialetape blev ikke kørt på grund af tæt tåge i bjergene, så
det 26. Rallye Monte-Carlo Historique sluttede effektivt på
toppen af det 1609 meter høje Col de Turini. For danskerne er det
dog ikke slut. De fleste kommer igen til næste år.
Kenneth
Kruse Simonsen og Otto Kristensen.
Monacos fyrste,
Prins Albert II, sender rallyets bedste danskere, Kenneth Kruse
Simonsen fra Charlottenlund og Otto Kristensen fra Tune, ud på
natetapen i Rallye Monte-Carlo i deres Lancia Fulvia HF 1.3. De
kom i mål som nr. 9 ud af 207 fuldførende hold. (foto: Michael
Eisenberg).
Lars
Hindsgaul og Arne Pagh.
Lars Hindsgaul
fra Assens og Arne Pagh fra Strib på vej gennem en landsby i
sidste nat under Rallye Monte-Carlo Historique. De blev nr. 10 i
deres Fiat 128 Coupé. (foto: Michael Eisenberg).
Hans
Kolby Hansen og Jan Østergaard.
Hans Kolby Hansen
fra Skodsborg og Jan Østergaard fra Juelsminde suser gennem en
landsby på natetapen af Rallye Monte-Carlo Historique i deres
Lancia Fulvia HF 1.6. De blev nr. 55 (foto: Michael Eisenberg).
Arne og
Bent Fasberg.
Brødrene
Arne og Bent Fasberg fra Karlslunde og Tune kører deres Hillman
Sunbeam Avenger, ned ad målrampen onsdag morgen i Monaco. De blev
nr. 90 (foto: Michael Eisenberg).
Tage
Gejl og Paul O Kane.
Tage Gejl
fra Silkeborg og hans irske driver Paul O’Kane fik for alvor
fart i deres Porsche Carrera 3.0 i de sidste dage af Rallye
Monte-Carlo Historique. Her ankommer de til Monaco onsdag morgen
som nr. 82 (foto: Michael Eisenberg).
Michael Eisenberg
|