Dansk
Automobil Sports Union sender et kvindehold
til off-road ørken rally i Saudi Arabien.
Tilbage
i efteråret 2023 dukkede der en invitation fra Saudi Arabien op i
indbakken hos Dansk Automobil Sports Union. Invitationen gav
mulighed for, omkostningsfrit, at sende et kvindehold på eventyr
i den Saudi Arabiske Ørken, når det tredje regularity off-road
ørkenrally, Rally Jameel, afvikles fra den 4. til den 8. marts
2024.
Team
Kvick-Lebeck forberedte sig søndag d. 11. februar i regularity
rallys finurligheder, da der blev kørt et træningsløb omkring
Ørbæk på Østfyn
Invitationen blev videresendt til Dansk Automobil Sports Unions
vejsportsudvalg, hvorunder regularity rally hører.
Vejsportsudvalget er bl.a. ansvarligt for at afvikle det danske
mesterskab i regularity rally, SONAX DASU Classic. I udvalget var
der stor enighed om, at man måtte finde et hold at sende til
Saudi Arabien.
For at finde de danske deltagere, blev diverse sociale medier
aktiveret med muligheden for at vise sin begrundede interesse for
at blive de heldige. Der var stor interesse for at deltage fra både
erfarne kørere til mange med eventyrblod i årerne.
Dansk Automobil Sports Unions vejsportsudvalg har valgt at sende
et kvindehold bestående af Jeannette Kvick, Holstebro og
Charlotte Lebeck Østergaard, Ans, som begge er erfarne
codrivere fra både internationalt og nationalt rally. Det er første
gang, at der er danske deltagere i det Saudi Arabiske løb, som i
øvrigt slutter på kvindernes internationale kampdag, hvor der
afholdes gallafest for alle deltagere.
Med
Jeanette Kvick bag rattet og Charlotte Lebeck Østergaard som
codriver gennemførte team Kvick-Lebeck i dag deres første
regularity rally, arrangeret af Motor Klubben Centrum på Fyn.
Rally Jameel er et regularity rally, hvor det ikke handler om høj
hastighed, men om præcision. Ved hjælp at avanceret
navigationsudstyr og en digital road book, skal man ramme indlagte
kontrolpunkter i den smukke Saudi Arabiske ørken på rette
tidspunkt. De deltagende hold fra hele verden får stillet alt
udstyr, inkl. en 4-hjuls trukket bil til rådighed til at finde de
skjulte indlagte waypoints. Vinderen af løbet er det hold der
samler flest point over det 3 dage lange løb. Ruten kan variere
fra 300 km til 500 km om dagen.
Jameel Rally blev kørt første gang i 2022 med deltagelse af 34
hold fra hele verden. 2. udgave af løbet i 2023 havde 82
deltagere, og blev vundet at et svensk hold i en Toyota RAV4, bestående
af kører Annie Seel og co-driver Mikaela Åhlin-Kottulinsky, som
er yngste aktive generation af en kendt svensk rallyfamilie.
Jeanette
Kvick (tv) og Charlotte Lebeck Østergaard havde det store smil på
efter deres første regularity rally, så de tager med spænding
til Saudi Arabien i begyndelsen af marts måned.
I 2024-udgaven af Jameel Rally er det tilmeldt 52 teams fra 36
lande. Fra Skandinavien deltager det danske team, samt et team fra
hvert af landene, Sverige, Norge og Finland. Den endelige
startliste offentliggøres den 26. februar.
På
vegne af Dansk Automobil Unions vejsportsudvalg
Viggo
Johansen
|