Få
dage inden starten på årets sæson i Dansk Super Rally kommer
Ib Kragh med en klar opfordring til alle sin konkurrenter –
hvad enten de er med ved lørdagens Rally Yding eller overvejer
at deltage i en af de fem efterfølgende mesterskabsafdelinger.
"Tænk
på dem, der laver løb," lyder det fra rallykøreren fra
Juelsminde.
På
sit CV har han ikke blot ni DIF-Danmarksmesterskaber i rally,
men også titlen som medarrangører af flere DM-rallyer på
Juelsminde-halvøen, senest med Rally Juelsminde i august,
ligesom han også i en årrække har været primus motor i
arbejdet for at skabe økonomisk opbakning omkring tv-aftaler
for den danske rallysport.
"Som
medarrangør af flere DM-løb har jeg også set sporten fra en
anden vinkel end den, jeg ser som kører, og her oplever jeg en
tendens til, at aktive ikke respekterer det store frivillige
arbejde, der bliver gjort i klubberne og foreningerne bag løbene.
Klubben bag Rally Yding åbnede for tilmelding den 15. marts,
men alligevel venter mange med først at tilmelde sig løbet i
dagene op til tilmeldingsfristen i fredags."
"Man
tænker simpelthen ikke på, hvordan dette påvirker klubbernes
planlægning. Det er jo ikke ligegyldigt, om der er 40 eller 60
tilmeldte til et løb. Hvor mange rutebøger skal der f.eks.
produceres? Hvor mange pokaler skal der købes ind? Kommer der
pludselig 10 tilmeldte de sidste par dage fra teams, der som jeg
har en lastbil med, så skal der måske udformes en helt ny plan
for servicepladsen? Eller man kommer pludselig i den situation,
at man skal finde flere arealer til at huse servicepladsen? Og så
er der også indkøb af mad og drikkevarer. Det gør bare ondt i
maven hos arrangørerne, når de skal have stress i den sidste
uge op til et løb, de ellers har brugt mere end et halvt år på
at arrangere. Det har jeg selv oplevet, så tænk jer om næste
gang, I melder jer til."
Danske
holds tilmelding til løb i Dansk Super Rally foregår via
DASU's portal.
"Hvis
du ønsker at melde fra, kan du gøre det inden
tilmeldingsfristen uden at det koster noget, for det er først
her, at dit anmeldelsesgebyr bliver trukket," siger Ib
Kragh. "Og står man i en situation, hvor man som jeg
f.eks. før har ventet på at få en renoveret motor eller
gearkasse hjem fra udlandet, er jeg overbevist om, at ingen løbsleder
ville sig nej til tilbagebetaling af dit gebyr, hvis du på forhånd
har kontaktet løbslederen og fortalt om situationen."
Hen
over vinteren har Ib Kragh – ligesom i mange forudgående sæsoner
– arbejdet for at skaffe det økonomiske fundament for, at
Dansk Super Rally kan vises på tv. En af nyskabelserne i den
produktion, som Nowtek i år står bag, er live-dækning af den
afsluttende hastighedsprøve – en nyskabelse i dansk
rallysport.
"I
rallysporten skal vi følge med tiden og gøre noget nyt,"
siger Ib Kragh. "Mange teams har som hidtil bakket op om
vores tv-aftale, men vi har åbnet for, at man fra løb til løb
kan tilkøbe sig dækning på bl.a. live-dækningen af den
afsluttende hastighedsprøve. Det er lidt skuffende, at der ikke
er flere hold, som har gjort det."
Ib
Kragh