Ny
formand i Dansk Rally Club
Årets
navne i rallysporten kåret
På generalforsamlingen i
Dansk Rally Club forleden blev der valgt ny formand. Foreningens
formand gennem otte år, tidligere rallykører, rallydommer og
bestyrelsesmedlem i Dansk Automobil Sports Union, Hans Jørgensen,
Kirke Hyllinge, havde på forhånd bebudet, at han ville trække
sig.
Foreningens bestyrelse
stillede derfor med Jørgen Esbensen, Vordingborg, som ny
formandskandidat. Han har arbejdet 47 år på ledelsesniveau med
videregående uddannelser og kørte rally i 1970'erne og 80’erne
som codriver. Han har desuden været chef for Ford Motorsport
Danmark, og været næstformand i Dansk Automobil Sports Unions
bestyrelse.
Formandsskifte
i Dansk Rally Club: Hans Jørgensen, Kirke Hyllinge, giver
stafetten videre til Jørgen Esbensen, Vordingborg
Jørgen Esbensen blev med
stor applaus valgt uden modkandidat.
Klubbens bestyrelse har i
et par år arbejdet med en række tiltag, som skal styrke bredden
i dansk rallysport. Disse tiltag vil blive ført ud i livet under
den nye formand.
Dansk Rally Clubs
bestyrelse ser efter generalforsamlingen således ud:
Formand: Jørgen Esbensen,
skatmester: Lars Hjorth, pokaler: Finn Richardt, sekretær: Per
Nielsen, PR-chef: Michael Eisenberg.
På generalforsamlingen
uddeltes også klubbens pokaler til personer, der har udmærket
sig inden for rallysporten.
De blev fordelt således:
Arne Guldmarks Ærespokal (til en person,
der har ydet en helt særlig indsats inden for rallysporten):
Lene Jørgensen.
Monte-Carlo-pokalen (bedste
danske mandskab i Rallye Monte-Carlo Historique 2022: Jens
Gandrup og Kristian Flensbak.
Rallykører-pokalen:
Henrik Munk Hansen.
Copenhagen Rally Cup, kørere:
Henrik Munk Hansen.
Copenhagen Rally Cup,
codrivere: Jeannette Kvick.
DRC CUP 1: Jacob Lund
Madsen.
DRC CUP 2: Henrik Munk
Hansen.
DRC CUP 3: Jesper
Bisted.
Klassisk Rally Bil Cup:
Rolf Hillers.
Historisk Rally Cup:
Henning Christoffersen.
Far
og søn-mandskabet Jens Gandrup, Odense, og Kristian Flensbak,
Aarhus, blev hyldet for deres præstation som bedste danskere i
Rallye Monte-Carlo Historique 2022
Dansk Rally Club er 68 år
gammel, har 70 medlemmer og er oprettet som klub for rallykørere
med international erfaring.
|