Perfekt
start til DM i rally for Bøgeskov og Fisker
Sidste weekend
den 9. april blev første afdeling af det danske mesterskab i
rally kørt i Slagelse. Og det nye makkerpar i den røde Volvo 850
GLT, Søren Bøgeskov fra Hadsten og den kun 15 årige Jens Fisker
fra Østbirk, endte med max point på kontoen, da de kom i mål
som sikre klassevindere og som nr. 1 generelt blandt de over 60
biler, der stillede til start.
Volvo
850 i Slagelse. Foto Viggo Johansen rallypics.dk
Samarbejdet
fungerede til perfektion og Jens Fisker leverede en rigtig flot
indsats i hans allerførste rigtige DM-rally. Der er var fuld fart
i oplæsning af noterne fra første meter, da det var nogle
hurtige og krævende hastighedsprøver, den arrangerende motorklub
havde fundet til dagens løb.
Og den flotte røde
Volvo 850 GLT kørte fejlfrit hele dagen og servicefolkene kunne nøjes
med at pudse forruden i pauserne og sørge for mental opbakning
til Søren og Jens.
Søren
Bøgeskov og Jens Fisker i Slagelse. Foto Viggo Johansen
rallypics.dk
Næste gang
teamet skal ud at køre, bliver nu på søndag den 24. april 2022.
Her stiller teamet til start i et rallyspecial i Yding, hvor
Horsens Automobil & Motor Klub er arrangør. Der bliver rig
mulighed for at komme helt tæt på biler og kørerne, da der er
let adgang til servicepladsen på den store parkeringsplads ved de
lokale virksomhed Yding Grønt, som ligger helt ud til den store
landevej mellem Østbirk og Skanderborg.
Søren og Jens glæder
sig til at vise teamet frem for de lokale tilskuere og da Jens
kommer fra Østbirk, må han siges, at være på hjemmebane.
I
mål som klassevidere og 18 generelt. Foto Viggo Johansen
rallypics.dk
Bøgeskov
Motorsport |