God
weekend for Gersager og Møller
GM
Motorsport viste i den forgangne weekend sit topniveau. Marco
Gersager og Carina Møller tog tredjepladsen i lørdagens Anderup
El Rally, som er anden afdeling af Dansk Super Rally, og fortsatte
succesen, da de søndag tog en andenplads i det traditionsrige
svenske rallysprint, Lille Mats i Skåne.
"På
grusprøverne mangler vi noget erfaring med bilen" siger
Marco Gersager efter weekendens Anderup El Rally (foto: Jokum Tord
Larsen).
"Det
har været en god weekend for teamet," siger Marco Gersager.
"Vi blev bedste danske hold i rallysprintet i Hässleholm og
kæmpede med om sejren, og vi blev nummer tre i anden runde af
Dansk Super Rally."
"Carina og jeg havde håbet på at kunne kæmpe med om sejren
i DM-rallyet, men det var var lidt svært at få tingene til at
fungere på den første hastighedsprøve. Jeg kan ikke lige sætte
en finger på noget, men det var bare som om, at vi ikke havde fået
gnedet søvnen ud af øjnene – selv om hastighedsprøven blev kørt
om eftermiddagen."
Marco Gersager og Carina Møller fik siden givet gas i deres Skoda
Fabia R5, hvor de sluttede som nummer tre i såvel klassen som i
generelklassementet. De sluttede mindre end tre sekunder fra
andenpladsen.
Carina
Møller og Marco Gersager smilede efter årets andet top
3-resultat
(foto: Jokum Tord Larsen).
"Vi
fik det bedste ud af det, men der bliver kørt på et højt
niveau, og så er det fedt, at vi efter vores dårlige start kunne
komme tilbage slutte 2,6 sekunder efter Michael Sørensen og Erik
Kristensen på andenpladsen," siger Marco Gersager.
"Men
jeg må indrømme, at vi på grusprøverne mangler noget erfaring
med bilen. Det skal vi have gjort noget ved. Men på asfalten
viser vi, at vi godt kan holde tempoet og være helt fremme. På
powerstagen gav vi den alt, hvad vi kunne, men det var blot bare
superflot, at de andre kunne kørt lidt stærkere. Hatten af for
det!"
|