Codriver og specialprøver kalder – kør rallymesterskab på computeren

 

Nu er det tid til at lytte ekstra godt efter andenkøreren, hvis du skal køre afsted med hovedpræmien. DASU og klubben MSB Simracing Team er nu klar med et rallymesterskab på PC.

 

 

Efter fem rallies med hver tre specialprøver har vi svaret på, hvem der er landets hurtigste rallykører - ved computeren, altså.

 

Det bliver i spillet WRC 10 på PC, at mesterskabet bliver afviklet - det sker fra maj.

 

Inden vi kender den hurtigste WRC-kører i Danmark, skal deltagerne igennem Rally Sweden, Rally Japan, Rally Finland, Rally Catalunya og Rally Croatia. Tre specialprøver skal nok give deltagerne rigeligt med udfordringer, særligt da det er WRC-bilerne, der skal dystes i.

 

Racehall og Rallyshop.dk sponserer præmierne – for vinderen bliver der mulighed for at køre race mod vennerne, ligesom man kan shoppe løs i Rallyshop.dk, der også har udstyr til gameren. Anden- og tredjepladsen i mesterskabet får også mulighed for at shoppe med gavekort fra Rallyshop.dk

 

Præmier til rallymesterskabet:

 

1. Gavekort til 4 X 30 minutters F1 Race i Racehall (1480,-) + gavekort til Rallyshop.dk (500,-)

2. Gavekort til Rallyshop.dk (300,-)
3. Gavekort til Rallyshop.dk (200,-)

 

Sådan køres DASUs rally e-sportsserie:

 

Afdeling      Dato             Rally                                  Prøver

 

1. afdeling   20. maj       Rally Sweden                 Torsby, Vargåsen, Karlstad

2. afdeling   3. juni         Rally Japan                    Shinshiro, Nagakute, Shitara

3. afdeling   10. juni       Rally Finland                  Arvaja, Pihlajakoski, Harju

4. afdeling   12. august   Rally Catalunya              Savallá, Querol, Barcelona

5. afdeling   19. august   Rally Croatia                  Jaskovo, Rude, Konstanjeva Reverse

 

Tilmeld dig direkte her hos MSB Simracing.

 

 

Dansk Automobil Sports Union 

Bo Skovfoged

 

Hit Counter