Det blev ikke Morten Fuhlendorfs dag på Lolland Falster

Morten Fuhlendorf havde glædet sig til at genoptage kampen om DM, denne gang på Lolland Falster lørdag d. 10 september.

Efter en stigende formkurve i løbet af foråret var vi klar til at presse mere på og få fjernet den tidlige exit vi fik sidste år hernede fra hukommelsen siger Morten Fuhlendorf.

Vi fik lavet nogle gode sikkerhedsnoter om fredag og var bare klar lørdag morgen. Det går rigtig godt på prøve 1 indtil vi rammer en betonklods der er skubbet ud på vejen af en af de andre deltagere – RESULTAT - punktering på stedet og efterfølgende et dæk der får sit eget liv og ødelægger skærm og kofanger, samtidigt med at vi sætter tæt på 1 minut til i forhold til de andre i klassen.

Billede fra prøve 1 hvor selvtilliden og bilen stadig var intakt

Det var ikke lige den start vi havde håbet på og med det høje tempo de andre i klassen kører, er 1 minut meget tid at miste og vi må nok erkende at vi mistede gnisten lidt og det blev aldrig vores løb supplerer co-driver Finn Thomsen. Vi kan glæde os over at vi fik bilen med ud fra prøve 1 nødrepareret og gennem prøve 2 og så videre til service pladsen hvor vores trofaste service hold fik lappet den sammen.

Vi er tilfredse med at komme igennem dagen indenfor top 20, men det blev aldrig vores dag – vi håber på bedre held næste gang.

Tillykke med sejren til Jacob Madsen, der kører i en liga for sig selv.

 Finn Thomsen
Fuhlendorf Motorsport

 

Hit Counter