Kenneth
Madsen overlegen vinder af årets Rallykørerpokal
Rallykøreren
Kenneth Madsen fra Ruds Vedby har afsluttet en helt fantastisk sæson
i dansk rallysport. Sammen med sin codriver Mette Felthaus fra
Horsens har han bl.a. vundet alle seks afdelinger af Dansk Super
Rally, som er titlen på det officielle DIF-danmarksmesterskab i
rally.
Rallykørerpokalen
går til landets absolut bedste rallykører. Kenneth Madsen fra
Ruds Vedby blev en meget klar vinder af pokalen med sin Peugeot
208 T16 R5 (foto: Glad Sport).
Dermed
har Kenneth Madsen også kørt sig til at vinde Rallykørerpokalen
udsat af Dansk Rally Club. Med en imponerende historie helt
tilbage fra 1954 er pokalen gennem 68 år blevet vundet af en
perlerække af dansk rallysports største navne.
Kenneth
Madsen har i en årrække været et af de mest lysende talenter i
rallysporten, men han har aldrig før haft en både kompetent og pålidelig
rallybil. Det har han nu. Med sin Peugeot 208 T16 R5 indsat
af det nye rallyteam, Glad Sport i Kalundborg, har han været urørlig
i alle årets løb.
Kenneth
Madsen samlede med sin Peugeot 208 T16 R5 157 point i den totale stilling i Rallykørerpokalen. På andenpladsen i
kom hans lillebror Jacob Madsen, ligeledes fra Ruds Vedby, i Peugeot
208 Rally 4 med 130 point. Tredjepladsen gik til Ib Kragh fra
Horsens i Hyundai i20N Rally2 med 115 point.
Kenneth
Madsen fra Ruds Vedby har vundet Rallykørerpokalen. Her fejrer
han med sin codriver Mette Felthaus fra Horsens en fantastisk
rallysæson (foto: Glad Sport).
Rallykørerpokalen,
der er evigt vandrende, går til årets bedste, hurtigste og mest
vindende danske rallykører. Med seks sejre ud af seks mulige i
Dansk Super Rally har Kenneth Madsen vist sig mere end værdig til
at vinde pokalen. I alt 21 rallyer har i år været tællende til
Rallykørerpokalen, herunder seks Dansk Super Rally samt en del
store udenlandske rallyer.
Med
sin Peugeot 208 T16 R5 indsat af det nye rallyteam, Glad
Sport i Kalundborg, har Kenneth Madsen været urørlig i alle årets
løb (foto: Glad Sport).
Rallykørerpokalen tildeles
landets absolut bedste rallykører. Efter Stoholm Rally i
november
kunne Kenneth Madsen fra Ruds Vedby fejre, at han har vundet alle
seks danske rallyer i
år med sin Peugeot 208 T16 R5 og dermed også Rallykørerpokalen
(foto: Glad Sport).
Noter:
De
tællende løb til Rallykørerpokalen er: 1. Rallye Hannut B; 2. Rallye van
Haspengouw B, 3. Slagelse Rally DK, 4. TAC Rally B, 5. Anderup El
Rally DK, 6. Rallye de Wallonie B, 7. Sachsen Rallye D, 8. South
Swedish Rally S, 9. Rallye Stemweder Berg D, 10 Monteberg Rally B,
11 Rally Himmerland DK, 12 Rallye Mittelrhein D, 13.
Midnattssolsrallyt S, 14. Rally van Staden B, 15. Ypres Rally B,
16. Omloop van Vlaanderen B, 17. Sydhavs Rally DK, 18. East
Belgian Rally B, 19. Aarova
Rally B, 20. Cimbern Rallye D, 21. Rally Stoholm DK
Man
kan se alle placeringer i konkurrencen om årets
Rallykørerpokal
og Dansk Rally Clubs øvrige pokaler her:
Bestemmelser
for samtlige klubbens pokaler kan ses her:
|