Er du klar til 2019?
2019-sæsonen står for døren, og vi glæder os alle til at komme i gang med at dyrke vores sport. 
 
Inden vi går i gang, er det dog vigtigt at minde om, at du naturligvis skal sørge for at dokumentation på bil er i orden og at din licens er gyldig. 
 
Licenser
 
Kontroller, hvilke licenskrav der er for den klasse/mesterskab, du planlægger at deltage i, i 2019. Det fremgår af de respektive reglementer/cirkulærer inden for sportsgrenene. 
 
Bemærk, at der for alle licenserne er behandlingstid. Er det en hastesag, skal der bestilles med ekspresgebyr. Dette tilvælger du i licensbestillingen på dasu.dk. Man skal – naturligvis – være medlem af en klub i DASU før man kan løse licens.
 
Vognbøger og øvrig dokumentation
 
Husk at bestille vognbog, rallysyn og lignende i god tid, da der er behandlingstid på dokumentationen på din bil.
 
Reglementer og cirkulærer
 
Reglementer og cirkulærer er opdaterede og offentliggjort for 2019-sæsonen. Husk at holde dig opdateret på ændringerne for din klasse i de tekniske reglementer samt i det fælles reglement for sportsgrenen. 
 
Du finder reglementerne på dasu.dk.
 
Cirkulærer finder du her.
   

 

Hit Counter