Kevin Magnussen
er Årets Bilsportskører 2018
F1-køreren Kevin Magnussen er kåret som Årets Bilsportskører 2018. Det
er sket ved præmiefesten Dansk Motorsport Award 2018.
Af Bo Skovfoged
, DASU
Dansk Automobil Sports Union
(DASU) har siden 1993 kåret Årets Bilsportskører, der tildeles en aktiv
der på særlig og ekstraordinær måde har gjort sig fortjent til titlen.
Titlen som Årets Bilsportskører 2018 tildeles Kevin Magnussen, der hele
året viste meget høj klasse i Formel 1, hvor han sluttede på en samlet
niendeplads efter en række fornemme resultater. Det var Kevins fjerde sæson
i Kongeklassen, og hans pointhøst var den hidtil bedste. Det beviser han
endnu ikke har nået sit maksimale niveau, og det giver store forhåbninger
for fremtiden.
Det
gik heldigvis ikke upåagtet hen; i efteråret fik Kevin en kontraktforlængelse
med sit team Haas F1. Dermed kan alle racerfans se frem til mange spændende
øjeblikke med dansk deltagelse i en af verdens største sportsgrene.
Det
er tredje gang Kevin Magnussen tildeles titlen som Årets Bilsportskører.
Se
listen af tidligere vindere af prisen Årets bilsportskører her.
Foruden Årets Bilsportskører
uddelte DASU følgende priser på Dansk Motorport Award:
Årets Talent Rally – Patrick
Brill Clausen
I sit kun andet år med rallylicens viste 19-årige Patrick Brill Clausen
sit store talent ved at være en dominerende faktor i på klubrallyscenen
2019.
I løbet af sæsonen har Patrick vundet følgende klubrally titler i
Klasse 1: Speed Nord, Jysk/Fynsk Mesterskab og, ikke mindst, DM i
Klubrally.
Til 2019 er indkøbt en og hurtigere bil, og det bliver spændende at følge.
Derfor modtager Patrick titlen som Årets Talent i rally.
Årets Talent Karting – Julie
Feike Friis
Julie Friis præsterede i 2018 hvad ikke mange har gjort før. Som enlig
pige i klassen OK Junior fejede hun al modstand til side, og kunne efter
femte afdeling af Dansk Super Kart lade sig kåre som samlet vinder.
Resultatet blev opnået efter en sæson med særdeles stabile resultater,
der kulminerede med finalesejren i anden afdeling i Barmosen.
Derfor modtager Julie titlen som Årets Talent i karting.
Årets Talent Asfaltbane –
Casper Tobias Hansen
Det var Caspers første år i Formel 4, den primære talentklasse i dansk
banesport. Det var dog svært at se, idet han straks fra start lagde ud
med sejre og mesterskabsføring, der kulminerede med et ”clean sheet”
i sidste afdeling, hvor det blev til tre sejre af tre mulige.
Derfor modtager Casper titlen som Årets Talent i asfaltbane.
Årets
Talent Offroad – Andreas Pedersen
Andreas Asbjørn Pedersen formåede i 2018 at køre lige op med – og
nogen gange også fra – konkurrenter i lidt hurtigere biler i rallycross
Gr. N-klassen. Han sluttede med en tredjeplads i et meget tæt DM og
beskrives som en meget fair kører i en ellers hård sport, og Andreas er
meget vellidt blandt konkurrenterne. Derfor får han titlen som årets
talent offroad.
Colding-pokalen – Frederik
Vesti
Colding-pokalen er udsat af Guldsmed Kim Colding, der er tidligere landstræner
i karting. Prisen gives til en aktiv der med udspring i kartingsporten gør
Danmark ære i udlandet, og går i år til Frederik Vesti.
Frederik har i år deltaget i to internationale Formel 4-mesterskaber,
hvor det blev til i alt 4 sejre, herunder i optaktsløb til Tysklands
Formel 1-Grand Prix. I efteråret blev det så til debut i Formel 3,
herunder deltagelse i det berømte gadeløb i Macau. Fremtiden ser lys ud
for Sydjyden; derfor går Colding-pokalen 2018 til Frederik Vesti.
DIF-Danmarksmester Formel 4
Årets Danmarksmester i Formel 4, Casper T. Hansen, modtog det synlige
trofæ for bedriften. Samtidig overrakte Casper en check kr. 40.000 til Kræftens
Bekæmpelse.
Foruden ovennævnte, der er
officielle DASU-priser, blev en række publikumspriser uddelt for både
DASUs og DMU’s kategorier. Det forløb således:
Årets rallyteam
Rasmus Sørensen/Heidi Knudsen
Årets speedwaykører
Niels-Kristian Iversen
Årets banesportskører
Michael K. Christensen
Årets motocrosskører
Sara Andersen
Årets kartingkører
Julie Friis
Årets roadracingkører
Jan Hedegaard Jensen
Årets talent
Nicolai Kjærgaard
Årets mc-sportskører
Motocrosslandsholdet for damer
Årets motorsportsevent
Dansk Super Rally Horsens
Årets motorsportsfotograf
Klaus Rasmussen
Fairplayprisen
Casper T. Hansen
Årets profil
Luna Christofi
Årets publikumspris
Årets Mekanikerlærling
Jabbar Hassan
|