Heftig nordeuropæisk offroad-weekend med RallyX Nordic på Nysumbanen.

Åge Keseler Kirketerp

Motorsport Nordjylland (MNJ) er klar til at blænde op for 2019-udgaven af RallyX Nordic – presented by Cooper Tires - på offroad-stadionet i Nysum. I løbsweekenden: 1.-2. juni stævner teams fra Nordeuropa til et spændende motorløb med masser af fart og action.

- Også i år kan MNJ diske op med nye forbedringer på bane-arealet, konstaterer banekoordinator Kaj Storgaard. – Vi har fået asfalteret målstrækningen hen forbi dommertårnet. Dette åbner for nogle spektakulære slutspurter.

Specielt MNJ’s frontrunner, Ulrik Linnemann, i den turbodrevne 4WD-klasse: Supercar har fået blod på tanden til en intens slutspurt på hjemmebanen i Nysum. Nordjyden satser på at gentage sidste års finalesejr:

- Der er netop afviklet de 2 første løb i RallyX Nordic 2019-serien. Dette foregik ved et dobbelt-arrangement på legendariske Höljes i Sverige. På førstedagen var jeg andenbedst i kvalifikations-heatene, men blev handicappet af en punktering i semifinalerne og vinkede dermed farvel til finalen.

- Rallycross er den firehjulede motorsports svar på den intense stemning i speedway, supplerer MNJ’s formand Finn Knudsen. – Der er skruet ekstra op for infighten, når supercar’erne – med og uden turbo – kæmper om de samme stykker asfalt/grus/kridt. Det samme gælder for CrossCar, som er en hæsblæsende fartnyhed i 2019-udgaven af vores nordeuropæiske arrangement.

- På andendagen var jeg tredjebedst i kvalifikationen, fortsætter Ulrik Linnemann. – I semifinalen ”døde” motoren/turboen i startfasen. Herefter var det umuligt at nå mellem de tre første i heatet, der kvalificerer sig til finalen.

MNJ’eren, Dennis Rømer, har gennem vinter-perioden genopbygget sin VW Polo 6R RX SuperCar: - En ildebrand i motorrummet bevirkede et nedsmeltet ledningsnet, men nu er vi klar til et come back på hjemmebane i Nysum. Sidste år jeg tæt på at score en finaleplads, hvorfor dette er målet i 2019.

Dennis Munch fik debut i CrossCar ved DM-premieren på Løvelbanen. Den regerende danske mester i CrossCar: Søren Jelsbak ser frem til en intens nordeuropæisk fight.
Tobias Andersen er klar til koncentreret præstation på Nysumbanen (Foto: k-j-foto). Dennis Rømer er klar til et flyvende come back i sin genopbyggede VW Polo 6R RX SuperCar.
 Leon Sørensen gik til makronerne ved DM-premieren. Finnen, Mikko Ikonen, er blandt de nordiske konkurrenter i Supercar, og ligger på en foreløbig sjetteplads.
Lars Nielsen anvendte en regndragt for at undgå de værste vand-udfordringer. Ulrik Linnemann satser på at vende konkurrenceheldet på hjemmebane (Foto: Phote-Graphic).

I support-klasserne: Supercar Lites (4WD uden turbo) samt RX Academy er ikke danske deltagere.

- Derimod tager Danmark kraftigt revanche med de hidsige CrossCar-racere, oplyser Finn Knudsen. – Her stiller et kompetent sekskløver til start på offroad-stadionet i Nysum. Den hjemlige DM-sæson er netop flaget i gang, men styrkeforholdet i dansker-truppen er stadig væk en hemmelighed. Daglange regnbyger spolerede desværre DM-premieren på Løvelbanen, hvor deltagerne havde svært ved at finde dækfæste i det glatte/smattede underlag.

- CrossCar trækker på baghjulene, forklarer Dennis Munch. – Dette er en fordel under de fleste konkurrence-betingelser. Men i vedvarende regn går det ikke så godt, idet forhjulene har svært ved at ”skære” sig gennem til fast underlag.

Lars Nielsen er skiftet til kart-klassen fra rallycross: - DM-premieren blev flaget efter første heatrunde. Det er svært at udlede strømpile på grundlag af et enkelt heat på glatte betingelser.

Søren Jelsbak, Tobias Andersen, Rasmus Larsen og Leon Sørensen fra sekskløveret ser også frem til at give deres norske og svenske konkurrenter til målstregen.

   

Hit Counter