Nielsen og Brodersen har taktikken klar inden 6. og 
sidste afdeling om Danmarksmesterskabet i rally.


Siden lørdag den 21. september, hvor FN-Rally udbyggede deres 2. plads i R2 cup’en og deres 2. plads i Danmarksmesterskabet i rally for tunede biler op til 1.600 ccm, har Frank Nielsen og Per Brodersen set frem til finaleløbet, Anderup El Rally, som køres i området ved Christiansfeld den 12. oktober.

Frank Nielsen og Per Brodersen forsvarede og udbyggede i 5. afd. af DM deres 2. plads i kampen om Danmarksmesterskabet i klasse 4 for tunede biler under 1.600 ccm.  Foto: elkjaerfoto.dk – Lars Elkjær Lorenzen

Frank Nielsen siger: ”Det bliver et rally, hvor alt kan ske med hensyn til medaljefordelingen, da vi udover de 2 ovenstående medaljer også ligger til en bronzemedaljer i den Dansk/Tyske turnering Minirally Syd. Vi vil køre et taktisk rally, hvor det for os gælder om at gennemføre løbet, og køre os til en hæderlig placering i klassen. Dermed burde vi være sikret 3 sæt medaljer. Teoretisk har vi stadig mulighed for at miste en del af medaljerne, hvis vi udgår. Derfor er taktikken afventende, men med fokus på at gennemføre uden at tabe flere end 8 point til Kasper Nyman/Claus Kammersgaard i Skoda Fabia R2 og flere end 13 point til Lasse M. Sørensen/Karsten Isaksen i Opel Adam R2. I vores aldrende Citroén C2R2 Max, vi vil med stabil og taktisk kørsel lægge pres på de to nævnte hold, som ligger bag os i tabellen”.

Med Frank Nielsens ord inden løbet, er der lagt op til en spændende kamp om den endelige fordeling af mesterskabsmedaljerne. Hvem kommer til at stå hvor på podiet?  Der bliver kamp til stregen, hvor det vil vise sig hvem der har lagt den bedste strategi, og hvem der forstår at tøjle nerverne og holde sig til taktikken under løbet.

Anderup El Rally 2019 har rallycentrum, start og pause på Niels Bohrsvej 10 i Haderslev. Rallybilerne vil kunne ses på servicepladsen hele lørdag d. 12. oktober om formiddagen, inden starten skydes i gang kl. 12.01 fra servicepladsen, og igen i servicepausen midt på eftermiddagen.

Der er mål og efterfølgende præmiefest på Frø’s Arena, Stadionparken 7, Vojens. Her vil de danske mestre 2019 bliver fejret, og få overrakt pokaler for løbet, og årets mesterskabsmedaljer. Hvis det står til FN Rally, vil Frank Nielsen og Per Brodersen være at finde 3 gange på et af de 3 øverste trin på podiet, når medaljerne skal fordeles i både Danmarksmesterskabet, R2 Cup’en og Mini Rally Syd turneringen.

/FN Rally
  

Hit Counter