Oresund
Rally nomineret til Den Grønne Pris
Danish
Motorsport Awards handler også om grøn motorsport
"Jeg
blev glædeligt overrasket, da jeg blev ringet op og fik at vide, at Oresund
Rally er nomineret til Den Grønne Pris i Danish Motorsport Awards," siger
Michael Eisenberg fra Intercom, manden der skabte det nye rally, som ikke er
mindst er for fremtidens biler.
"Oresund
Rally er et eksponeringsvindue for elbiler og hybridbiler, hvor de kan bevise både
deres nytteværdi for samfundet og deres sportslige værdi indenfor
motorsporten. Vi startede i 2011, og i år møder vi med flere forbedringer.
Blandt andet håber jeg, vi kan tilbyde brintbiler at være med; altså el-biler
med brændselsceller, der laver strøm fra brint med kun vand som
biprodukt", siger Michael Eisenberg.
Oresund
Rally nyder interesse fra politiske kredse, hvor man gerne ser flere nye biler
med lav eller ingen CO2-udledning. Således var det Københavns kulturborgmester
Pia Allerslev, der skød løbet i gang i 2011.
Danish
Motorsport Awards storeprisuddeling afholdes den 1. februar i Cirkusbygningen i
København. På det tidspunkt er Michael Eisenberg dog i Monaco, hvor han er
pressechef for de historiske rallykørere Lars Bækkelund/Arne Pagh i Fiat 128
og Bent Mikkelsen/Jens Gandrup i Alfa Romeo, der deltager i Rally Monte-Carlo
Historique.
"Men
jeg håber da, at tilhængerne af Oresund Rally vil gå ind på Danish
Motorsport Awards og stemme på løbet alligevel," slutter Michael
Eisenberg med et smil.
Danish
Motorsport Awards er arrangeret i samarbejde med Dagbladet B.T. og sporten.dk.
Den Grønne Pris er sponseret af Better Place.
Link
Klik ind på Danish Motorsport Awards her
og læs mere.