Ny serie

 

Folk bag rallysporten

 Morten Alstrup

Hvad er din funktion i rallysporten?

Det er egentlig et godt spørgsmål, og jeg har brugt lang tid med at forklare det – specielt til dem udenfor sporten. For en del år siden var der en tidligere landstræner i karting, som sagde til mig ’Du er da vist det, man kan kalde en motorsportsgøgler.’ Jeg må indrømme, jeg blev lidt sur, men efter ti sekunder smilede jeg. For han havde ret.

Jeg laver nemlig alt muligt omkring motorsporten – på nær selv at køre og skrue. Mine værktøjer er ikke rat eller skruenøgle, men en PC, en mikrofon og et kamera. I forbindelse med DM-rallyer har jeg f.eks. fungeret som pressechef, hvor min opgave har været at sikre redaktionel omtale før, under og efter arrangementet. Det kan også være udformning af det program, som sælges til publikum, ligesom jeg her typisk også står med mikrofonen i hånden, når der skal speakes til en publikumspræmie eller en målceremoni.

Hvordan startede du med motorsport?

Jeg kan faktisk sætte dato på, hvis jeg altså vil slå det op. For det hele startede, da fjernsynet – der var jo kun en kanal dengang – transmitterede Monacos Grand Prix i 1971. Der var jeg hooked. Søndag aften skulle jeg se TV-sporten – hvis nu der var noget – og læste alle artiklerne i mit lokale dagblad, Horsens Folkeblad, som Christian Rye skrev. Det var f.eks. fedt i januar og februar, hvor der kom daglige rapportager fra Rallye Monte-Carlo. I efteråret 1982 var jeg så til en åben klubaften i Horsens Automobil- & Motor Klub om formelbiler, og her fik jeg kontakt med klubbens enlige formelkører, Carl Bjarne Pedersen. Ham begyndte jeg at lave pressemeddelelser og fotografere for, og så kom jeg endelig ind på ’den rigtige side af hegnet’, som jeg plejer at sige det. 

Hvad har været højdepunktet/erne i din karriere?

Der har været mange, men nu er rallyinfo.dk jo en rallyside, så jeg vil koncentrere mig om det.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har været til stribevis af VM- og EM-løb, selv om det er blevet til nogle, men en publikumsoplevelse står ud. Nok fordi det er en af de første. Det var det Monroe Rally, hvor Stig Andervang/Michael Eisenberg startede i en Ford RS200. En af hastighedsprøverne fandt sted ikke langt fra mit barndomshjem, så jeg tog en lørdag aften ud til en nærliggende landsby med et kamera. Jeg fik lov til at komme ind i en have, hvor jeg kunne stå på et havebord og fotografere bilerne, når de kom forbi. Billederne var værdiløse, for selv om jeg havde et spejlreflekskamera, kom der ikke noget anvendeligt ud af det. Men at se RS200’eren i mørket med stikflammer ud af udstødningen var fantastisk.

På det professionelle område vil jeg pege på årene med Danish Rally Championship i 2011-2013. Mange havde den opfattelse, at promotor Karl Åge Jensen bare ville tjene penge på sporten, men det var helt fejlagtigt. Han gjorde med det varmt hjerte til rallysporten og fik sat gang i en masse aktiviteter, som ingen havde tænkt på eller sat i system før. Flere af dem bliver i dag anvendt i mange af landets klubber, når de arrangerer DM-rally. Vi havde en lille, tæt arbejdsgruppe omkring DRC-konceptet. Hver havde vi vort arbejdsområde, men bød ind med ideer, tanker og forslag på tværs. Det gav stor respekt, et smidigt samarbejde, men også nogle skøre ideer. I sensommeren 2011 forslog Peter Bentsen således, at vi da skulle have en dansk pendant til Martin Holmes ’World Rallying’. Så på to måneder fik vi lige produceret en rallyårbog…

Hvad har været lavpunktet/erne i din karriere?

Her kan jeg datoen. 17. september 2017. Den dag, hvor to frivillige mistede livet ved en ulykke under et rallysprint i Randers. Det var bare fem kilometer fra, hvor jeg bor. Jeg var ikke til stede, for vi havde arbejdsdag i min andelsboligforening. Da jeg så kikkede på min mobiltelefon var der to SMS-beskeder og 11 ubesvarede opkald.

Det var naturligvis forfærdeligt for de to frivillige og deres familier, men også skrækkeligt for klubben og alle i og omkring arrangementet. Min opgave den dag var at være skydeskive for pressens henvendelser. Når der opstår en ulykke i motorsporten med alvorlig personskade, rykker dækningen af den bogstaveligt talt fra de regionale sportssider til de nationale nyhedssider. Pludseligt er det helt andre journalister, som dækker sådan en sag, og de stiller en masse nærgående spørgsmål, som når man er live på TV2 Nyhederne lørdag 19.00 for at blive udspurgt af en skarp Cecilie Beck. Ikke alle spørgsmål kan umiddelbart besvares kort og præcis, så det er vigtigt at komme med en tilbagemelding, der ikke giver lejlighed til at rejse flere spørgsmål. Heldigvis – eller måske desværre – havde jeg erfaring fra en række andre episoder i dels bane-, dels rallysporten, for denne opgave kan nærmest kun løses gennem learning by doing. Det lyder måske lidt hårdt, men den erfaring gør også, at jeg vidste, at det var overstået dagen efter. For så havde de nationale medier fået andet at beskæftige sig med.

Hvilke licenser har du?

Nu er det ikke noget krav, at man skal have en licens for at være pressechef til et DM-rally, men jeg fik da i firserne to officiallicenser indenfor banesport, hvoraf den ene stadig er gyldig! Det er en 523-licens som teknisk kontrolassistent. I dag har sådan en licens en gyldighed på fire år, men mit dokument – som er håndskrevet – er et stykke lyseblåt pap, hvor Rya Tuxen i sin tid noterede ’Ubegrænset’ i feltet med gyldig.

Hvad beskæftiger du dig med, når du ikke arbejder med motorsport?

Sover og spiser. Og det sidste er der nok nogen, som vil sige, at jeg er blevet god til. Men tænker du på mit civile erhverv, så er jeg altså motorsportsgøgler. Jeg er en af de personer, som har været så heldig, at jeg har fået lov til at gøre en drøm til virkelighed og arbejde med motorsporten uden at få beskidte fingre. Jeg fik det tidligere, da jeg skulle skifte farvebånd på skrivemaskinen, men det er jo en saga blot.

Men jeg er ikke uddannet som journalist, som mange tror. Jeg har en uddannelse som cand.merc. i markedsføring og udenrigshandel og har arbejdet med markedsføring af så forskellige typer fødevarer som ost, småkager, frisk fisk og morgenmadsprodukter.

Hvordan er din familiesituation?

Jeg har en kæreste, som heldigvis også kan se det interessante i visse grene af motorsporten. Hun har været med på Le Mans to gange og til Formel 1, oplevet et rallysprint og flere baneløb, men brokker sig højlydt, når hun f.eks. bliver præsenteret for drifting. ’Det er noget skrammel’ siger hun. Det bruger hun så også, når de dukker en ny kasse med historisk materiale op…

Jeg har en voksen datter. Hvis jeg er motorsportsgøgler, er hun teatertosse. Ikke på scenen, men bagved, som det nu er lykkedes hende at arbejde professionelt med – og ja, far er sådan set misundelig. Hun har været til enkelte løb. Det sidste var for nogle år siden, da hun havde planlagt en teatersommerferie til England. Jeg måtte godt komme med – nok fordi jeg var med til at betale – men hun vidste også, at det betød, at vi nok skulle forbi en racerbane. Så vi var på Oulton Park for at se race med historiske biler, hvor de fleste var fra tiden før anden verdenskrig!

Heldigvis har hendes sportslige interesse været fodbold, så selv om jeg har stået og kedet mig bravt langs grønsværen, har jeg kunnet glæde mig over, at det trods alt var billigere i længden…

Hvad kører du i?

Når jeg er sammen med petrolheads, driller jeg med at sige, at min hverdagsbil er en ’997 Turbo’. Men det er bare er Skoda Octavia Stationcar, som har en turbomotor, og hvor 997 indgår i nummerpladen… Men jo, jeg har da også en ældre bil stående, som jeg sammen med Henning Smed har vundet en enkelt pokal med…

Hvad er det, der fascinerer dig ved sporten?

Det er faktisk svært at sige. Selvfølgelig har det noget med farten at gøre, og så også bilerne. Men vi kommer ikke udenom kørerne, for det er dem, som giver os alle sammen oplevelser.

Selv om de alle har den samme passion for at køre stærkt, er de vidt forskellige. Som kørere og som mennesker. Der er kørere, hvor man nærmest på forhånd ved, at de næppe når frem til den sidste servicepause. Og dem, som aldrig vinder en klassesejr, men alligevel gør det godt over hele sæsonen og ender med en medalje. Dem, som man under interviewene til præmieoverrækkelsen nærmest skal hive ordene ud af, og de sludrechatoller, hvor man bare tænker på, hvornår man kan hive mikrofonen væk fra deres mund, fordi man er ved at få ondt i armen…

Jeg har gennem en række år leveret en artikel om motorsport i gamle dage til magasinet MotorClassic. Det kan være om både banesport eller rally, men skal jeg skære det ind til benene, er historierne fra de gamle rallykørere de bedste. Jeg ved ikke, om de er bedre historiefortællere eller større løgnhalse end banekørerne. Men de er altså de sjoveste at skrive.

 

Hit Counter