Østjyder dominerede nordsjællandsk rally
Oresund Rally lukkede sæsonen for klassiske biler

Det blev Østjyllands dag, da danmarksmesterskabet i rally med klassiske biler blev afgjort i weekenden på de små nordsjællandske veje.


Med Øresund som baggrund drejer vinderne af Oresund Rally, Finn Kristensen fra Silkeborg og Erik Rasmussen fra Ry, ind på en bivej på vej mod totalsejren i deres Ford Escort Mexico fra 1973 (foto: Morten Dam).

Bedst af alle var Finn Kristensen fra Silkeborg og Erik Rasmussen fra Ry i en Ford Escort Mexico fra 1973. Udover at være bedst i Expertklassen vandt de med en margin på blot halvandet sekund totalsejren foran Kim Kjærsgaard Frandsen fra Malling og Jan Østergaard fra Juelsminde i en VW Golf GTI fra 1979.


Manglede halvandet sekund i at vinde: Kim Kjærsgaard Frandsen fra Malling og Jan Østergaard fra Juelsminde blev nr. 2 i Oresund Rally i deres VW Golf GTI fra 1979 (foto: Michael Eisenberg).

Pålidelighedsrally er ikke kun en hyggetur, det er hardcore, og det gør det vildt sjovt. Vi er blevet bidt af det," siger Brian Wetterstein fra Kerteminde og hans søn Sigurd fra Thyholm efter at have vundet turistklassen i Oresund Rally med deres Alfa Romeo Giulia 1300 fra 1972 (foto: Michael Eisenberg). Far og datter, Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf fra Holte og Frederiksberg, vandt Sportklassen i Oresund Rally og blev nr. 2 i mesterskabet med deres VW Scirocco GTL fra 1985 (foto: Morten Dam).
Løbets ældste bil var denne Jaguar MK 2 3.8 fra 1960, som blev kørt i turistklassen af Leo Staun Christensson og Charlotte Staun fra Gilleleje (foto: Michael Eisenberg). Poul og Hanne Juhl-Godballe fra Ry havde allerede vundet mesterskabet i Sportklassen, da de stillede op i Oresund Rally. Her blev de nr. 3 i klassen i en VW Golf GT fra 1988 (foto: Michael Eisenberg).

"Det er fantastisk, at det skulle lykkes at vinde totalsejren," sagde en lykkelig Finn Kristensen ved mål på Torvet i Hillerød sent lørdag. "Vi var oppe mod hele eliten, og føringen skiftede hele dagen, men i slutspurten kom vi forbi. Der er ingen plads til fejl i det selskab."  


Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød, sender start nr. 1, far og søn-mandskabet Lars og Simon Hjort fra Dianalund og Middelfart af sted ud på Oresund Rally i deres Triumph TR4A fra 1966. De vandt Eliteklassen (foto: Michael Eisenberg).

CC-Cars DASU Classic er titlen på serien for pålidelighedsrally med klassiske biler fra før 1990. I modsætning til rally med moderne biler er det slow-rally, hvor deltagerne helt præcist skal køre løbet med en gennemsnitshastighed på ikke over 50 km/t. 

Arrangørerne fra Dansk Rally Club havde ekstraordinært åbnet en turistklasse for deltagere, der altid har drømt om at prøve et ægte rally. Her blev de lykkelige vindere far og søn-mandskabet Brian Wetterstein fra Kerteminde og Sigurd Wetterstein fra Thyholm i en Alfa Romeo Guilia 1300 fra 1972.

"Det var alt, man kunne forvente og mere til. Ikke kun en hyggetur, det er hardcore, og det gør det vildt sjovt. Vi er blevet bidt af det," siger Brian Wetterstein og hans søn Sigurd supplerer: "Vi vil gerne prøve begynderklassen til næste år."

Oresund Rally havde 38 deltagende hold, der kørte en strækning på 188 kilometer med start, pause og mål i Hillerød.

 

Noter

Yderlige facts fra Oresund Rally:

De nykårede danmarksmestre i Expertklassen, Henning og Else Friborg fra Them havde en god, men ikke perfekt dag i deres Volvo 142 S. De blev nr. tre i klassen efter løbets to bedste hold.

 
På smukke nordsjællandske efterårsveje kørte Henning og Else Friborg fra Them sig ind på tredjepladsen i Expertklassen i deres Volvo 142 S fra 1970. De blev mestre i samme klasse 
(foto: Morten Dam).

Eliteklassen blev vundet af far og søn-mandskabet Lars og Simon Hjort fra Dianalund og Middelfart i en Triumph TR4A fra 1966. De har været ude det meste af sæsonen, men er i efteråret vendt stærkt tilbage. I Eliteklassen kører man kun med analoge instrumenter, som skal være tidstypiske, altså som dem man benyttede i rally i gamle dage. Alligevel placerede de sig på niveau med løbets bedste deltagere med digitale instrumenter.

 

Mesterskabet i Eliteklassen var allerede vundet inden finalen af far og søn-mandskabet Erik og Kim Bach Sørensen fra Ølstykke og Stenløse. I Oresund Rally stillede Kim Bach Sørensen nu op med sin datter Freja i codriversædet i en Toyota Corolla GT fra 1986, og de blev i Frejas første rally nogensinde nr. 2 i Sportklassen.

Denne klasse blev i Oresund Rally blev vundet af far og datter-mandskabet Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf fra Holte og Frederiksberg i en VW Scirocco GTL fra 1985, men mesterskabet gik til Poul og Hanne Juhl-Godballe fra Ry i en VW Golf GT fra 1988.

 

I Touringklassen tog Michael Kristiansen fra Greve og Michael Andersen fra Brøndby sejren i en Ford Escort RS 2000 fra 1977, og de vandt også mesterskabet i denne klasse. 

 

Løbets ældste bil var en Jaguar MK 2 3.8 fra 1960, som blev kørt i turistklassen af Leo Staun Christensson og Charlotte Staun fra Gilleleje.

Se ALT, du har brug for at vide, om Oresund Rally her: http://www.oresundrally.org

Se resultatlisten for alle klasser i Oresund Rally her:

Se slutstillingen i CC-Cars DASU Classic her:

Se slutstillingen i NEZ-mesterskabet her:

Oresund Rally er organiseret af Dansk Rally Club, som er medlemsklub under Dansk Automobil Sports Union, DASU, der igen er medlemsorganisation under Danmarks Idrætsforbund, DIF.

 

CC-Cars DASU Classic er det officielle danmarksmesterskab i pålidelighedsrally med klassiske biler fra før 1990. Nogle af deltagerne har tidligere været fartkonger i hastighedsrally for 30-50 år siden. Andre er klassiske bilentusiaster, hvor ægtepar og deres børn hygger sig med at køre ad rette veje og med rette gennemsnitshastigheder i deres klassiske biler. Sponsor for mesterskabet er:

Et billede, der indeholder tegning

Automatisk genereret beskrivelse

 

Tidligere vindere af Oresund Rally: 
2011: Henning Jørstad og Tine Hallre, Norge, Alpine Renault A110 fra 1977.
2012: Terje Nilssen og Tore Fredriksen, Norge, Volvo 121 Amazon fra 1968.  
2013: Lars og Simon Hjorth, Danmark, Triumph TR4A fra 1966.
2014: Lars og Simon Hjorth, Danmark, Triumph TR4A fra 1966.
2015: Erik og Kim Bach Sørensen, Danmark, VW Scirocco GTI fra 1977.
2016: Lars og Simon Hjorth, Danmark, Triumph TR4A fra 1966.
2017: Poul og Egon Brøndum, Danmark, Toyota Starlet fra 1982.
2018: René og Jørgen Skjøt, Danmark, Honda CRX fra 1986.
2020: Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf, Danmark, VW Scirocco GTL fra 1985.

 

Hit Counter