Danmarks Mesterskabet i bilorientering:

DM guldmedaljer til Thisted / Struer mandskab trods 2. plads i finaleløbet.

Børge Holm og Jørn Mørup vandt DM guld for 9. gang siden 2008.

For Børge Holm, Thy Motor Sport og Jørn Mørup, Struer & Omegns Motor Sport var årets 6. og sidste afdeling om DM i bilorientering uden betydning for deres samlede placering. Det nordvestjyske mandskab havde vundet alle årets 5 tidligere afdelinger om DM, og selv om DM afvikles over 6 afdelinger hen over hele kalenderåret er det kun de 4 bedste resultater, der tælles med i den samlede stilling. Derfor ville placeringerne i Mesterklassen kun have betydning for de øvrige medaljers placering.

Kampen og sølv og bronze var til gengæld tæt inden sidste afdeling. Ikast brødrene Harald og Jan Søndergaard, der har mere end 20 DM guld medaljer på cv'et og Danmarks Mestrene fra 2020 Frederikssund mandskabet Leon Spiegelhauer og Jan Johansen skulle fordele sølv og bronze mellem sig, afhængig af hvem der klarede sig bedst i finaleløbet.

Her trak Søndergaard brødrene det længste strå og med 5 fejlkørsler og hurtigste tid vandt de finaleløbet foran Børge Holm og Jørn Mørup, der havde 8 fejlkørsler og næsthurtigste tid.

Leon Spiegelhauer og Jan Johansen måtte til gengæld nøjes med en 5. plads i finaleløbet. Pointene fra tidligere på året var dog nok til en sikker bronze plads.

Med lørdagens DM afdeling er bilorienteringssæsonen slut for denne omgang.


Medaljetagerne ved dette års DM i bilorientering:
Fra venstre Jan Johansen (bronze), Leon Spiegelhauer (bronze), Jørn Mørup (guld), Børge Holm (guld), Jan Søndergaard (sølv) og Harald Søndergaard (sølv) .

Resultater Aarhus Automobil Sport. 6. afdeling om Danmarks Mesterskabet i bilorientering lørdag den 6. november 2021.

Mesterklassen

Nr. 1

Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast

147 strafpoint

Nr. 2

Børge Holm – Jørn Mørup, Thisted / Struer

228 strafpoint

Nr. 3

Rene Hansen – Ole Skov, Roskilde / Thisted

268 strafpoint

DM slutstilling Mesterklassen

Guld

Børge Holm – Jørn Mørup, Thisted / Struer

200 point

Sølv

Harald Søndergaard - Jan Søndergaard, Ikast

193 point

Bronze

Leon Spiegelhauer - Jan Johansen, Frederikssund

191 point

  

Hit Counter