Åbent brev til rallysportens løbsledere / Løbsledelser / prøvechefer og officials

Følgende er ikke en kritik, men et opråb, et vink med et vognstang, et ønske, en forespørgsel osv, på et problem som jeg tror ikke mange i de ”stillinger” ved findes, andet end ”den” official jeg nu vil beskrive, og de publikum der oplever det samme som mig.

Jeg vil starte med et spørgsmål: I hvilken sportsgren er man som en repræsentant for sportsgrenen ubehøvlet og smider publikum væk uden fornuftig grund når de kommer i god tid (40-60 min) før kampstart?

Kort om mig og så årsagen til mit spørgsmål. Jeg har været aktiv i rallysporten i 12-15 år tilbage i slut 90 og 0´erne både som aktiv, men så sandelig også som official, både i stort set alle tænkelige officialposter på en hastighedsprøve, samt bag skrivebordet i den forberedende fase, så jeg har teorien i orden bag et rallyløb.

Jeg har de sidste 3 sæsoner  taget min nu 9 årige søn i hånden, og givet ham flere oplevelser ude i det danske rallyland. Oplevelser vi elsker, og som bringer os tættere sammen - skønt, at kunne give en passion videre til en knægt, der allerede nu ved, han skal køre WRC, når han bliver stor. Samtidig kan jeg lære ham alt om rallyteknik, rallyer, tidskontroller, Parc Ferme og frem for alt – sikkerhed, opførelse og hvordan man skal gebærde sig, når man er på lånt område.

Da vi helst vil undgå de anviste publikumsområder, hvor man oftest kun ser en nedbremsning, vinkelsving, let kontrastyring og en acceleration, går vi gerne lidt længere ind på prøven i gennem skoven eller af en markvej for at finde det perfekte sted. Her hvor andre rallyfolk og fotografer har fundet frem. Vi kommer altid i god tid, så vi kan nå på plads. Eller gjorde!  1.Parket officiellen er ved at ødelægge vores lyst til dansk rally, trods et snart flot startfelt og gode krævende om end kortere løb.  1. parket official er oftest en midaldrende mand over de 50, ikke særlig veltalende men meget hidsig, og udstyret med en gul/orange vest og en radio, der gør, at han for en stund ejer hele verden, og kan tale til folk, som ikke engang en betjent i et 3. land ville kunne tillade sig. Typen her kender intet til en tidsplan, hvordan et rally kører, eller evner at fatte det, når man forklarer, at man har 45 minutter  + forsinkelse, til at gå de 3-400 meter til sin udsete plads. Denne officialtype er altid placeret i vejkrydset, hvor alle publikum kommer ind – der af navnet: 1.Parket Official.

Jeg har oplevet at blive jagtet igennem en hestefold i total mørke, fordi jeg ikke måtte gå 50 meter på prøven 50 min før start, sendt ud på en omvej på 2 km (på prøven) fordi vedkommende ikke ville have jeg gik 200 meter i mod prøven 45 minutter + forsinkelse før første bil. Bedt om at gå i åen (som i vand) en meget mørk aften 1 time og 20 før 1. bil, også ellers blive truet med både det ene og det andet, når jeg har sagt min mening og forklaret og fremvist en tidsplan. Eller de gange min bildør er blevet flået op, inden jeg har holdt stille, for at få at vide at her er der ikke noget at se, og at jeg bare skal køre igen. De gange, jeg alligevel har efterfyldt official anvisninger (hvilket jeg grundlæggende selvfølgelig mener man skal, med mindre det ikke tjener noget formål, eller gør det direkte farligt), har jeg oplevet at blive placeret i en afkørselszone på en afkørselsvej, eller lige i skud linjen hvis en deltager røg af dog bag minebånd. Steder jeg dog har takket nej til, da jeg har min søn med, som jeg skal passe på. Jeg har oplevet lodsejere blive smidt ud af deres have, selv om de stod 40-50 meter inde i deres have bag  100 år gamle træer og for øvrigt i indersiden af et T-kryds.

Når jeg hører om sure lodsejere, der ikke vil have sporten forbi igen, fordi deres haver har været trådt ned, tænker jeg på om, årsagen ikke kan ligge hos den official, der står det pågældende sted? I alle andre sportsgrene hjælpes man på plads, hvis man ønsker det, men ikke i dansk rally. Der bliver man smidt væk uden fornuftig grund. Den næste der bliver smidt væk, kunne være den næste Madsen, Lundgård eller Sørensen der må gå uforløst hjem, eller den lidt sure lodsejer, der kun lige gav lov, men nu trisser hjem med en skidebalde, fordi han bare ville se, hvad han havde sagt ja til.

Når man har forceret denne forkert placeret forhindring/chikane, åbnes der en verden af søde, rare, forstående og venlige official, der gladelig tager i mod en lidt nede af vejen. Man bliver guidet og spurgt ind til sine ønsker om placering, og løbet kan endelig nydes fra sin hårdt tilkæmpet plads.

Hvordan får vi, sporten og publikum løst, dette problem med 1.parket official?

Skal der byttes om på nogle folk? Skal der mødes ind lidt før så prøvechefen, endnu engang kan fortælle sine folk, hvad der skal ske, og hvordan tidsplanen for den pågældende prøve er? Skal vi gamle rotter have mulighed for at købe en tilskuerlicens eller skal jeg tiltuske mig en fotografvest?

Jeg ved om nogen, hvor svært det var at finde disse frivillige og uden dem intet løb, og det er sikkert ikke blevet nemmere, så mega stor cadeau og ros til dem der laver et stort stykke arbejde, for at nogle kan dyrke deres sport og passion, men det må heller ikke være den frivillige, der grundet dårlig information fra løbets side, ødelægger det for publikum, og skal tage en diskusion, som ikke burde finde sted. I 3 sæsoner har jeg bidt det i mig og levet med det, men lørdagens fine løb i Horsens var dråben. En 1.Parket official i en lille by svinede mig til, truet med bål og brand og aflyst motorløb i en pause på 40min + 17 min forsinkelse imellem to gennemkørsler, da jeg ville bevæge mig 300 meter ud af byen. Han påstod oven i købet, at prøven startede med det samme igen, fordi løbet nu var forsinket, så det skulle indhentes med det samme. Selv ikke et oversigtskort med tidsplan på kunne få ham på andre tanker, men radioen og vesten havde han på.

Det skal lige pointeres, at vedkommende i lørdags ikke er den samme person som i nogle af mine andre oplevelser, så der er intet personligt, og 1. parket officiallen kun er en titel opfundet til lejligheden, fordi denne type altid er set som den første official.

Jeg håber, vi i fremtiden kan hjælpe hinanden og ikke bekrige hinanden. Der er ikke noget værere, end at stå og diskutere med en, jeg ved arbejder frivilligt.

Med ønske om en forbedring og en stor tak til alle de frivillige officials og folk i løbsledelserne.

Thomas, Sorø