GOD TEST FOR LILLE JØRGEN

Allan POST

Ja, der blev testet, justeret, passet til, og prøvet af…

DA, Jørgen Hansen/Fjenneslev og Winnie Hansen/Brønshøj deltog i første afdeling af Yokohama Mesterskabet Vest, stedet var asfaltværket i Kongensbro, en prøve med meget ’twist and turn’, og med en sandet overflade på asfalten, især i det første heat.

PORSCHEN 997 GT3’EREN

er en krasbørstig ’han’, og prøven i Kongensbro er liiige snæver nok til Porschen, den meget brede sporvidde passede ikke i sporerne fra de andre deltagere, så Jørgen skulle reagerer kvikt og snarrådigt med ruskindsrattet, for der er effekt nok i den tyske hurtigløber.

JØRGEN FORTÆLLER

’Resultat mæssigt var det jo ikke fantastisk, men servicedrengene og jeg skulle lige have det nye løbs set-up på Porschen til at spille, og prøvens lay-out var som ganske fin, jeg havde bare intet greb, og så er effekt jo ikke ligefrem en fordel, ligesom den er noget bred over hofterne, men i det sidste heat, da kom knægten frem i mig igen’

’John Frederiksen i BMW måtte lige en tur i baggear, så vi nåede helt op i bagkofangeren på BMW’en, så gik der drengerøv i det, og en intens jagt blev sat ind, og John kunne sikkert se den brede Porsche i bakspejlet, for han lavede flere bremsefejl. Til sidst blev mine bagdæk alt for varme, det resulterede i et mega spind efter hoppet nede i hullet, men det var dæleme sjovt, at mærke den intensitet igen’.

BENZINPUMPEN DØDE

Ikke i det sidste heat, som Jørgen troede, ’no fuel pressure’, men det var kalibreringen af måleren som ikke stemte overens med virkeligheden, måleren viste 12 liter tilbage, der var kun 1 liter, men når den er kalibreret 100 procent ind, så kan man stole 100 procent på måleren!!!!

ALLIGEVEL EN GOD DAG

Selvom de måtte udgå i sidste heat, så var det alligevel en god dag, godt nok uden point fra denne første afdeling, men så må der tages revanche i første afdeling i Øst serien, det sker på Avedøre Holme, og Jørgen krydser fingre for godt vejr denne dag.