Autoplus Dansk Super Rally klar til Cimbern Rallye

Anden afdeling af Dansk Super Rally tegner til at blive endnu et brag af et rallyløb, når Cimbern Rallye lige syd for den dansk/tyske grænsen afvikles lørdag den 21. april.

Det sker med centrum i Satrup lige på den anden side af grænsen. Her er 83 mandskaber tilmeldt, heraf 67 danske, der skal dyste om point til Autoplus Dansk Super Rally-mesterskabet.

81,12 km prøver skal mandskaberne ud på, i alt 160,96 km inklusive transport. Første bil forlader startområdet 12.01 og forventes at være i mål 16.45.

I front af DM-stillingen skal Esben Hegelund/Karsten Isaksen forsvare føringen fra første afdeling af Autoplus Dansk Super Rally, Horsens Rally, hvor de vandt foran Kim Boisen/Louise Pedersen. Også Ib Kragh/Freddy Pedersen må forventes at markere sig med fremme.

Der er dog desværre også dansk frafald, da Jacob Madsen/Line Lykke Jensen har meldt afbud til Cimbern Rallye.

Sådan afvikles Autoplus Dansk Super Rally 2018
31. marts          Horsens Rally                               Vejle Motorsport 
21. april             Cimbern Rallye                            MSF Idstedt, Tyskland,
12. maj              Anderup El Rally                          KDAK Fyn
9. juni                 Djurs Rally                                     Randers Auto Sport
8. september  Rally Midtjylland                         Ikast og Omegns Motorklub
13. oktober     Rally Nordborg                           Motorsport Sønderjylland