Pressemeddelelse

Peugeot triumferer i Dakar Rally 2018

Efter 8793 kilometer bestående af sandbanker, bjergpas, klippefyldte spor og flere farefulde situationer gennem Peru, Bolivia og Argentina sikrede Team Peugeot Total sig en historisk sejr i Dakar Rally 2018 med Carlos Sainz/ Lucas Cruz bag rattet af 3008DKR Maxi. Det var den tredje sejr i træk for Team Peugeot Total i verdens mest krævende rally, og sejren afspejler på smukkeste vis den kommercielle succes for 3008 SUV.

Comeback for ”El Matador”

Carlos Sainz og Lucas Cruz har været uheldige ved de sidste tre Dakar Rally, men i 2018 kom den spanske duo tilbage på den stærkest mulige måde. De kørte et overbevisende rally fra starten og demonstrerede både et højt præstationsniveau og vedholdenhed bag rattet af 3008 DKR Maxi no. 303. Duoen vandt prøve 6 og 7 og da de kørte over målstregen i Cordoba, var det med en føring på 43min40s ned til den nærmeste rival, Nasser Al Attiyah/Matthieu Baumel.

Carlos Sainz om sejren:

”Det var et meget svært rally for mig. Det er formentlig det sværeste Dakar Rally, jeg nogensinde har deltaget i, selv medregnet dem i Afrika. Arrangørerne havde sørget for en virkelig udfordrende rute med mange utroligt svære hastighedsprøver. Selv de to prøver lige inden mål var ufattelige og Peru var også ekstremt tricky. Det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse for Lucas og jeg at vinde så svært et rally. Og det samme gælder hele Peugeot-teamet, som har gjort et fantastisk arbejde gennem hele forløbet. PEUGEOT 3008 DKR Maxi er nok den bedste bil, jeg nogensinde har kørt til et rally raid. Tak til alle, der har støttet os i dette projekt og en kæmpe tak til PEUGEOT Sport.”

En fantastisk afslutning

PEUGEOT Sport Director, Bruno Famin,

”Peugeot slutter sin deltagelse i Dakar på den bedst mulige måde takket være den fantastiske sejr, som Carlos Sainz og Lucas Cruz har givet os i PEUGEOT 3008DKR Maxi. Dakar Rally 2018 går over i historien. At tage tre sejre i træk i så svært et rally raid er en exceptionel præstation, som både kan tilskrives vores høje tekniske niveau og vores urokkelige holdånd. Vi er især glade på Carlos og Lucas vegne, for de har kørt et helt utroligt rally og overvundet enhver forhindring. Carlos har lagt så meget i vores Dakar projekt helt fra starten, så det er fantastisk at se ham blive belønnet på denne måde. Tre ud af vores fire biler gennemførte årtiets sværeste rally og PEUGEOT 3008DKR Maxi viste sin overbevisende tekniske kunnen med et helt fejlfrit rally. Det er en stor tilfredsstillelse for hele teamet og en massiv kilde til stolthed for PEUGEOT.”

Med sejren siger Peugeot samtidig farvel til Dakar, hvor det er blevet til syv sejre ud af otte mulige:

1987: Vatanen/Giroux i 205 T16 Grand Raid

1988: Kankkunen/Piironen i 205 T16 Grand Raid

1989: Vatanen/Berglund i 405 T16 Grand Raid

1990: Vatanen/Berlund i 405 T16 Grand Raid

2016: Peterhansel/Cottret i 2008DKR

2017: Peterhansel/Cottret i 3008DKR

2018: Sainz/Cruz i 3008DKR Maxi

PEUGEOT Sport vil nu koncentrere sig om FIA World Rallycross Championship (WordRX), som starter i april i Barcelona, hvor Sébastian Loeb vil sidde bag rattet af 208 WRX. Herudover begynder forberedelserne til de kommende elektriske Rallycross mesterskaber i 2020, hvor planerne er at stille med en elektrisk version af 208.