Dansk succes i 21. Rallye International de Bourgogne

Tre danske hold havde benyttet lejligheden til at deltage i dette franske rally. Rallyet kommer fremover til at indgå som WRC-rally da den franske WRC-afdeling skal gå på skift mellem Tour de Corse, Rallye d’Alsace og Rallye de Bourgogne.

Løbet foregår i et af frankrigs allerbedste vindistrikter, og der er en super atmosfære i løbet. Prøverne består af 4 forskellige der køres flere gange således at der bliver 9 prøver i alt. Løbet er uden bjergveje, men med mange sving og mange sving der hænger sammen således at rallybilen ikke når at komme i ro mellem svingene.

Temperaturen var omkring 36 grader i skyggen. Dette medførte at det asfaltlag der skal binde vejoverfladen blev flydende og det vil sige at overfladen kunne glide lidt i det sorte ”klister”, men som Jesper Bisted sagde, det vænner man sig til. Varmen er også et personligt problem for kørerne, når der skal køres med brandsikker dragt og undertøj.

Martin Knudsen og Søren Kjær lagde hårdt ud i deres Honda Civic med fjerdehurtigste tid generelt på prøve 1. De holdt det høje niveau og sluttede lørdagen med at ligge nr. 6 generelt og føre Classe R3 med 2/10 sekund. I den officielle pressemeddelelse efter første dag udtalte skuffede franske kørere i C3 klassen at ”i morgen bliver det bedre”.

I den lille C2 klasse deltog Kristian Nymann og Allan Kjølhede samt Michael Bisted og Arne Pagh begge i Citroen C2. De to hold kæmpede internt selvom begge hold forsikrede at løbet først og fremmest var et spørgsmål om at indhøste erfaringer. På prøve 1 var Kristian Nyman/Steen Kjølhede klart hurtigst, hvorimod de 2 efterfølgende prøver stadig havde Kristian Nymann/Allan Kjølhede som hurtigste, men med meget jævnbyrdige tider. Efter lørdagen lå Kristian Nymann/Allan placeret 23 sekunder foran Jesper Bisted/Arne Pagh.

Søndagens 6 prøver forløb som lørdagens 3. Det var ulideligt varmt. Ude på prøve 6 var officials optaget af at diskutere om de 2/10 til le Danois ville holde. Martin Knudsen/Søren Kjærs kamp i classe3 var det knivskarpe opgør som Martin Knudsen/Søren Kjær desværre endte med at tabe med 7 sekunder efter de 128 kilometers hastighedsprøve. De sluttede på en flot syvendeplads i generalklassementet, hvor der deltog mange langt kraftigere biler.

For de to Citroenhold var der tale om at vinde international erfaring. De sluttede begge med pæne placeringer, hvor Kristian Nymann/Steen Kjølhede endte i alt 47ekunder foran Jesper Bisted/Arne Pagh og med klasseplaceringer som 3& 4  classe 2, og som 38 og 39 i generalklassementet ud af 119 startende hold.

Løbet kan absolut anbefales danske rallykørere, der kan tænke sig en totaloplevelse i sommerferien. Løbsledelsen anstrenger sig for at gøre løbet til noget særligt. De danske deltagere blev indkvarteret fra torsdag til mandag på Chateau de Loyéres. Slottet er indrettet med vandrehjemslignende faciliteter i et parkområde.

Torsdag aften inden løbet inviteres alle udenlandske deltagere til buffet på et vinslot, der ejes af Protheau familien hvor den nuværende ejer er tidligere rally- og hillclimb kører.

Fredag bruges til notetagning på ca. 50 km der senere bliver til 125 km prøve. Fredag aften er der teknisk kontrol.

Lørdag afvikles første del med 3 prøver og senere lørdag aften afholdes der festmiddag for alle deltagerne med underholdning.

Søndag starter løbet igen, men først sidst på formiddagen så alle har kunnet sove længe. Når løbet er slut søndag eftermiddag og uden for den egentlige konkurrence afholdes en showkonkurrence. Ved ankomst til målområdet er der angivet en ”manøvreprøve” herfra og indtil parc-fermé. Der er præmie til det hold, der leverer den mest spektakulære indkørsel. Det siger sig selv at dette er en publikumstræffer.

Jens Gandrup,
foto Kristian Flensbak Jørgensen