9. Nordeuropäische E-Mobil Rallye.

Inge & Troels Nielsen fra Skibbild – Jylland, har igen været deltager i et El-bils rally. Og det som det eneste danske hold. En skam at ikke lidt flere danskere, vil deltage i denne sport.

De kørte i en ”Renault ZOE Z.E”. Løbet blev kørt over 3 dage fra den 22. til den 24. juni, med start og mål i den flotte Hansestadt Lübeck. Turen var på ca. 300 km fordelt på de tre dage. El bil rally køres i Tyskland, som en blanding af orientering / historisk pålidelighed / manøvre prøve. Der var i år et stort deltagerantal. Hele 58 hold var tilmeldt. Turen gik i korte træk fra Lübeck og til Kiel og retur. Den bød på mange sjove og spændende opgaver. Det lykkedes Inge & Troels at vinde deres klasse og blive nr. 9 generelt. Hele historien kan læses på deres hjemmeside – www.teamoldtime.dk