DASU lancerer F1-podcast

Nu lanceres Det ternede flag – DASU’s F1-podcast. Dansk Automobil Sports Union står bag en ny podcast, der dykker ned i weekendens største F1-nyheder, analyserer løb og give lytterne en bredere forståelse for motorsporten.

DASU lancerer nu en podcast, der med Jan Sommer, kendt fotojournalist fra bl.a. Ekstra Bladet, sportschef Bo Baltzer Nielsen og relevante eksperter, tager lytterne med gennem de mange spændende facetter ved motorsporten. Først og fremmest når det gælder Formel 1, Kevin Magnussen og alle de andre verdensstjerner, men også med drys af up and coming-talenter, teknik, træning og meget, meget mere.

Det ternede flag er henvendt til alle, der interesserer sig for bilsport og gerne vil vide mere. Alle dem, der gerne vil høre dybdegående analyser af løbene, få indsigt i de seneste tekniske udviklinger og få ekspertkommentarer til de seneste rygter.

Det ternede flag sendes første gang efter Spaniens Grand Prix og efterfølgende efter hvert Formel 1-løb. Udsendelserne bliver af cirka en times varighed og kan dermed høres på farten til job, til racerbanen og hvor du ellers hører dine podcasts.

Hør allerede nu en teaser for Det ternede flag på Soundcloud og i iTunes. Abonner på podcasten og gå ikke glip af fremtidige udsendelser.

Sådan sender Det ternede flag - DASU’s podcast om F1 og dansk motorsport i 2018:

  • 14. maj – Barcelona

  • 28. maj – Monaco

  • 11. juni – Canada

  • 20. juni – Frankrig

  • 2. juli –Østrig

  • 9. juli – England

  • 23. juli – Tyskland

  • 30. juli – Ungarn

  • 27. august – Belgien

  • 3. september – Italien

  • 17. september – Singapore

  • 1. oktober – Rusland

  • 8. oktober – Japan

  • 22. oktober – USA

  • 29. oktober – Mexico

  • 12. november – Brasilien

  • 26. november – Abu Dhabi

Der planlægges også en række specials om dansk motorsport.