SAMME TRIO PÅ TOPPEN
I OPEL ADAM RALLY CUP
VED FYNSK DM-RUNDE

Dam 

Anden afdeling af dansk rallysports nye turnering Opel ADAM Rally Cup blev resultatmæssigt en gentagelse af den første, der blev kørt den 21. april i Slesvig. I weekenden blev der kørt på Fyn, og med den samme trio i hver deres Opel ADAM på de tre første pladser: Thomas Andersen og Preben Lønbjerg Jensen, Brøndby/Tjele, foran Casper Algren Jensen og Jesper Rasmussen, Broby/Tommerup og Sebastian Magnussen og Henrik Skott, Tune/Maribo.

Weekendens opgør, Anderup El Rallye, var på 213 kilometer, hvoraf de 71 kilometer blev kørt som hastighedsprøver på snoede og toppede sydvestfynske asfalt og grusveje omkring Ebberup med KDAK Sport Fyn som arrangør og med 75 biler meldt til start.

Det blev et hæsblæsende og varmt opgør på løbets ni hastighedsprøver og 27 af de startende biler udgik undervejs; hovedsageligt på grund af tekniske problemer. Men ikke Opel-trioen. 

De tre holds sluttider på hastighedsprøverne var henholdsvis 47:42,500 min., 47:54,800 min. og 48:49,300 min. - et tæt opgør mellem de tre hurtigste kombattanter i den nye Opel ADAM Rally Cup, der afvikles sideløbende med den hidtidige Opel Corsa Rally Cup.


Thomas Andersen og Preben Lønbjerg Jensen i deres Opel ADAM på den fjerde hastighedsprøve i weekendens Anderup El Rally på Fyn.  

Casper Algren Jensen og Jesper Rasmussen i deres Opel ADAM den anden hastighedsprøve i weekendens Anderup El Rally på Fyn.  

Generelt sluttede de som nummer 21, 23 og 24 i selskab med langt kraftigere biler; nogle med med dobbelt så mange hestekræfter eller flere.

Turneringen for deltagere i Opel ADAM-biler støttes af Opel Danmark, Herfølge Kleinsmedie, MadCroc Danmark, Primero og Michelin France.

Efter de to indledende turneringsrunder resterer der tre rallyer i Opel ADAM Rally Cup, som køres på Djursland den 9. juni, i Midtjylland den 8. september og i Sønderjylland den 27. oktober.


På sejrspodiet efter dagens sekunddueller. Øverst Thomas Andersen og Preben Lønbjerg Jensen, og t.h. Sebastian Magnussen og Henrik Skott.   

(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)