Kjeld Seidler

 

Kjeld skriver selv:

Karriere

Min rallykarriere startede i 1983 hvor jeg var mekaniker for Ole Pallesen, Ole deltog primært i tyske rallies, det er en tid jeg husker tilbage på med et stort smil, Ole var den gang en stor ”stjerne” ikke mindst da teamet stillede op i en Sierra Cosworth, det var en meget hurtig Gr. N bil den gang og det blev til flere generelle sejre.

Der var mange danske teams der kørte i Tyskland den gang, vi havde nogle rigtigt gode oplevelser.

Fra 1989 til 1993 hjalp jeg forskellige rallyteams (Erik Morsing Escort RS 1600i, John Frederiksen Escort turbo Gr. N / Sierra Cosworth Gr. N, Jan Mortensen Sierra RS Cosworth 2wd, Escort RS Cosworth Gr. A)

I 1993 blev jeg fast mekaniker for Jan Mortensen og Finn Mogensen i en Escort RS Cosworth, teamet byggede selv bilen op helt fra bunden til en vaskeægte Gr. A rallybil, Jan og Finn sluttede karrieren med et Dansk mesterskab i 1995.

Jeg havde længe haft lyst til selv at prøve at køre rally og sideløbende med at jeg skruede for Jan og Finn startede jeg så småt op sammen med min mekaniker-makker fra Ford teamet Tom Larsen (i dag DASU teknisk kontrol), det var en rigtig sjov tid at tænke tilbage på, vi kørte stort set manøvreprøver hver weekend når der ikke var DM rally og vil skulle skrue for Jan og Finn.

Start i motorsporten

Første løb var manøvreprøver i 1995 med min Escort MK II 1,6 (kent motor)

Min første ”rigtige” deltagelse i rally var et specialprøve-arrangement i 1997 arrangeret af Slagelse Auto Sport, med Troels Lund som løbsleder.

Jeg husker det stadig, en meget speciel oplevelse, Escorten var nu blevet udstyret med en toliters motor, her lærte vi hurtigt at manøvreprøver var én ting og specialprøver var noget helt andet, det skulle senere vise sig at blive vanedannende J, vi havde et rigtigt godt løb, efterhånden som vi lærte at håndtere de høje hastigheder kom vi højere og højere op på resultatlisten og vi sluttede løbet på en 2. plads generelt efter John Skov fra Egtved i en Golf GTI, jeg kørte en del manøvreprøver indtil jeg besluttede mig for at prøve kræfter med DM rally, jeg sluttede med rally i 2013.

Biler i karrieren

  • Ford Escort MK II 1,6 Gr. H

  • Ford Escort MK II 2,0 Gr. H 

  • Peugeot 106 kitcar gr. A

  • Mazda 323 4wd Gr. H

  • Ford Sierra RS Cosworth 2wd Gr. H

  • Peugeot 306 Kitcar Gr. A

  • Ford Escort MK II 2,0 Historisk

  • Peugeot 307 2,0 Gr. DK

  • Peugeot 308 2,0 Gr. DK

  • Peugeot RCZ 1,6 Turbo Gr. DK

  • Peugeot RCZ 1,6 Turbo Gr. DK

Co-drivere

  • Tom Larsen (Stege)

  • Peter Jørgensen (Næstved)

  • Jørgen Hansen (Vordingborg)

  • Peter Petersen (Slagelse)

  • Susanne Bressendorf (Hedensted) 

  • Pia Pedersen (Holbæk)

  • Claus Kammersgård (Esbjerg)

  • Henrik Vestergaard (Mørke)

  • Peter Agerbo (Hobro)

  • John Madsen (Ruds-Vedby)

  • Jess Larsen (Sorø)

  • Michael Lund (Roskilde)

  • Morten Gravgaard (Kolding)

  • Gitte Holm (København)

  • Klaus Seidler (Herlufmagle)

  • Rikke Ganzhorn (København)

  • Allan Røntved (Haslev)

  • Carina Møller (København)

  • Marc Troels-Smith (Store Heddinge)

Mekanikere

  • Lars Larsen (Stege)
  • Jan (Trold) Pedersen (Næstved)
  • Brian Larsen (Fuglebjerg)
  • Thomas Holm Hansen (Hyllinge)
  • Michael ”Holme” Holmegaard (Kirke Hvalsø)
  • Brian ”Bagskærm” Kristensen (Ruds Vedby)
  • Frank Rasmussen (København)
  • Thomas Henriksen (Køge) 
  • Klaus Seidler (Herlufmagle)  
  • Glen Sivertsen (Dalmose)
  • Finn Bergstrøm (Fensmark)
  • Jimmy Mikkelsen (Næstved)
  • Lars Følsgaard (Fuglebjerg
  • Nicklas Daugbjerg (Fuglebjerg
  • Tim Daugbjerg (Fuglebjerg)

Resultater

- Luk Rally Himmerland 1997 2 plads i klassen H11 18 generelt codriver Pia Pedersen (Den gang hed Pia Christoffersen til efternavn)
- Generel sejr i National Sachsenring Rallye 2003 Codriver Jess Larsen
- 3 x bronze og 2 gang sølv i DM

Vigtige løb

DM serien hvor tiden med Karl Åge Jensen som promotor var højdepunktet.
Sachsenring Rallye 2003

Kjeld Seidler i dag

Job: Teknik og Garantichef hos K.W Bruun Import A/S (Peugeot, Citroën og DS)

Fritid: På hobbysiden har jeg ikke helt sluppet motorsporten, jeg deltager i dag i DM serien for Crosskart i 650 ccm klassen, det bringer de gode minder tilbage til de baghjulstrunkne rallybiler
Underholdningsværdien er meget høj J J

Når det er sagt så er der efter min mening ikke nogen motorsport der slår Rallysporten, det er det ultimative adrenalin-kick, jer er glad og stolt over at jeg har været med til dette i så mange år og ja, jeg savner det helt vildt  J J

Jeg har dog ikke sluppet rallysporten helt, jeg synes at alle os pensionerede rallykører har en forpligtigelse for at prøve at hjælpe nye og ikke mindst unge køre / teams i gang med sporten, vi mangler en ny Henrik Lundgaard, som efter min mening reelt er det bedste vi fra Danmark har kunnet præsentere, der har ikke været noget siden set med internationale øjne.

Det er positivt at se at der er flere unge på vej og nogen af dem satser i udlandet, dem vil jeg følge tæt.
For mit eget vedkomne prøver jeg at hjælpe Jacob Madsen til at få en karriere inden for sporten, med mål på internationalt plan, vi arbejder på højtryk for at få det til at lykkedes til 2018 sæsonen, her har vi talentet, udfordringen er økonomien, vi er tæt på men det kræver hårdt arbejde.

Sidst men ikke mindst så er jeg begyndt at brygge øl, sammen med Ole Pallesen og Finn Mogensen (voksen-sport J J) det er hyggeligt og så får vi fortalt en masse løgnehistorier fra motorsporten.

 

Hit Counter