Rallyplakater i storformat
Rallysæsonen er slut, og julen nærmer sig

Så nu er det tid til at give dine sponsorer eller dig selv en flot rallyplakat i storformat. Den kan hænge hos sponsoren, på dit værksted, dit kontor eller hjemme i stuen hos dig selv.

Intercom kan levere knivskarpe plakater af din rallybil for fuld fart i formaterne 80 x 120 cm, 100 x 150 cm eller 120 x 180 cm eller dit eget foretrukne format, hvad enten det er mindre eller endnu større.

Der kan trykkes tekst og logoer på plakaten. Den kan leveres i rulle og klæbes op med dobbeltklæbende tape (den billige løsning), eller den kan leveres bag diamantglas uden ramme, så den svæver 1 cm fra væggen og imponerer alle (en dyrere løsning).

Når det kan lade sig gøre at printe så store billeder i knivskarp kvalitet, så er det, fordi jeg i år har benyttet Nikons nye super kamera D850. Det sætter en ny standard for billedskarphed, som du skal opleve også når du står tæt på og betragter detaljer på et næsten 2 meter bredt billede. 

Jeg har billeder af alle årets deltagere i DM i rally fra en række steder i de forskellige DM-rallyer, som du kan se på billederne her. Jeg har også et eller flere af din bil.

Billede 1 og 2 er fra Horsens Rally, billede 3 er fra Cimbern Rally, 4, 5 og 6 er fra Anderup El Rally, 7 og 8 er fra Djurs Rally, 9 er fra Rally Midtjylland, og 10 er fra Rally Sønderjylland.

Ring 22 21 43 17 eller mail til michael@intercom.nu og lad os finde en løsning til dig.

Med sportslig hilsen
Michael Eisenberg, Intercom

Se Nyheder og Billeder på www.intercom.nu

 

Teknik:       
D850 sensor: 24 x 36 mm (den største sensortype, de danske rallyfotografer råder over).
D850 pixels: Ca. 8300 x 5500 pixels eller 45,4 megapixels (2-2½ gang flere end andre dygtige fotografers kameraer).
Til sammenligning måler et typisk fuldskærms-internetbillede 1920 x 1280 pixels eller knapt 2,5 megapixels.


Intercom har et Ferrari-billede hængende i Strøjer Samlingen i 3 x 11 meter.


Intercom havde i tre år et billede af Operaen og Amalienborg hængende i receptionen i Hilton Copenhagen Airport i 2,5 x 4,5 meter, indtil hotellet blev solgt.