Skal jeg være din nye Co-driver?

Hej alle.

Nu da sæsonen er gået på hæld, er jeg nysgerrig omkring, om der skulle være nogen derude, helst i Nordsjælland, der til næste sæson kunne bruge en ny Co-driver.

Jeg er 26 år gammel, bor i Helsingør sammen med mine kæreste og vores to børn. Jeg arbejder til dagligt som reservedelsekspedient.

Jeg er født direkte ind i motorsportsverdenen, med benzin i blodet, da min far selv var aktiv 2. kører i en gul, blå og rød Golf fra 1988-1999. Som konsekvens heraf har jeg været med til mange løb og fik tidligt en altoverskyggende interesse for motorsport.

Min egen erfaring er begrænset, da jeg indtil videre, kun har kørt tre klubrally løb for at bestå kurset, men jeg håber at øge min erfaring det kommende år. Jeg er på nuværende tidspunkt, hverken tilknyttet DASU eller en motorsportsklub, men vil naturligvis gøre dette hvis noget aktuelt skulle dukke op. I første omgang søger jeg udelukkende et sæde i klubrally regi.

Syntes du det lyder interessant, så giv mig et kald på 30539256, eller på mail m.b.svane92@gmail.com

 

Mvh. Mads Svane