Vinteren kommer pludseligt i år
Kort overgang til vinter betyder pres på værkstederne

 Udsendt af Intercom på vegne af Dækimbortørforeningen

Efter en meget varm sommer og efterår virker det ikke så aktuelt for bilisterne at få skiftet til vinterdæk lige nu. Men måske skal man ikke vente for længe, for vinteren kan komme hurtigt.

Det vurderer Kenneth Saust, formand for Dækimportørforeningen i Danmark:

"Sne- eller frostglatte morgener kommer typisk hvert år fra starten af november. Men kun få bilister er begyndt at skifte dæk, fordi det er så varmt lige nu, så derfor vil der komme et stort pres på dæk- og bilværkstederne," siger Kenneth Saust, der forudser ventetider på 14 dage eller mere for at få skiftet dæk i år.

"Og det er ikke spor sjovt, hvis man hver morgen skal ud på glatte veje," påpeger Kenneth Saust, der derfor anbefaler bilisterne at bestille tid til dækskift allerede nu.

I dækbranchen mener man ud fra dæktællinger at kunne konstatere, at mange bilister har kørt både deres sommer- og vinterdæk helt ned. Derfor er det klogt at skifte nu i stedet for at køre videre på de gamle dæk.

"Udgiften til en bøde for at køre på fire ulovlige dæk er noget større end prisen for fire nye vinterdæk. Og kører man galt på en glat vej og får blot en lille bule i bilen, bliver regnestykket endnu dårligere," siger Kenneth Saust.

Hans bedste råd er derfor at få tjekket dækkene nu hos sit dæk- eller autoværksted og sikre, at man har gode vinterdæk på, så man kan køre sikkert i de kommende måneder.

Mange dækfabrikanter tilbyder nu helårsdæk, men er de den rette løsning til hele året? Kenneth Saust oplyser, at man i Dækimportørforeningen i Danmark læner sig op ad de store udenlandske, uafhængige dæktest.

"Professionelle test viser, at helårsdæk hverken er de bedste om vinteren eller sommeren. Om vinteren er vinterdæk klart det sikreste valg. Helårsdæk er et anvendeligt kompromis. Og sommerdæk er ganske enkelt uegnede på vinterlige veje," slutter dækimportørernes formand.

På snedækket vej har sommerdæk næsten dobbelt så lang bremselængde som vinterdæk. Det kan give alvorlige skader på de bløde trafikanter som fodgængere og cyklister, hvis bilisten negligerer sit ansvar og kører på uegnede dæk for årstiden (foto: Michael Eisenberg). Det er surt at stå i rabatten på en motorvej og grave sin bil fri af sneen og det er bestemt ikke ufarligt. Den bedste måde at gardere sig mod det er ved at køre vinteren i møde på fire friske vinterdæk. Foto fra en dansk motorvej, marts 2018 (foto: Michael Eisenberg).
Et moderne vinterdæk er i den globale opvarmnings tidsalder optimeret til kørsel ikke kun på sne- og isglatte veje, men også på våde og tørre veje ved vinterlige temperaturer (foto: Michael Eisenberg). Ventetider på 14 dage eller mere for at få skiftet til vinterdæk får dækimportørenes formand Kenneth Saust til at anbefale bilisterne at bestille tid til dækskift allerede nu (foto: Michael Eisenberg).

   Noter:

Helårsdæk et anvendeligt alternativ?

Det ansete tyske bilmagasin Auto Motor und Sport bringer hvert efterår en omfattende test af de nye vinterdæk (nr. 21/2018). I år havde magasinet valgt at supplere med en lige så omfattende test af helårsdæk (nr. 20/2018), og i denne test medtog man som reference et vinterdæk og et sommerdæk. Disse to dæktyper fik på lige fod med de syv helårsdæk tildelt point i de fire hovedkategorier (snedækket vej, våd vej, tør vej og miljøegenskaber), men de blev dog ikke talt med i den endelige bedømmelse. Imidlertid kan man let regne vinter- og sommerdækkenes endelige pointsum ud, og, hvad der er vigtigere, ved at sammenligne resultaterne i de enkelte testdiscipliner, af hvilke der var i alt 13 i alt på snedækket, våd og tør vej, kan man sammenligne egenskaberne mellem de tre dæktyper.

Hovedpunkterne af de to dæktest i Auto Motor und Sport er således, set med Dækimportørforeningens øjne:

Sommerdæk falder totalt igennem om vinteren. På snedækket vej bremsede vinterdækket fra 50 km/t til 0 på 28,4 meter, det bedste helårsdæk brugte 29,3 meter og sommerdækket hele 52,7 meter, altså 85 % længere bremsestrækning, eller hen mod det dobbelte af vinterdækket. Alene den kendsgerning burde få enhver ansvarlig bilist til aldrig at køre en meter med sommerdæk på snedækket vej, ikke kun af hensyn til sig selv, men også af hensyn til sine medtrafikanter, først og fremmest de bløde, som er fodgængere og cyklister.

Vinterdæk er bedste valg om vinteren. Det testede vinterdæk var forventeligt bedst på snedækket vej, men også på våd vej var det nr. 1, og selv på tør vej placerede det sig midt i feltet af de syv helårsdæk. Vinterdæk har med andre ord særdeles fine egenskaber for vinterårstiden.

Helårsdæk er et kompromis. De syv testede helårsdæk vandt tilsammen kun fem ud af de 13 testdiscipliner. De fleste helårsdæk bremsede godt eller manerligt på snedækket vej, men i den disciplin, man kunne kalde "kørbarhed på snedækket vej" (Schneehandling), var alle syv helårsdæk langt dårligere end vinterdækket, som kørte teststrækningen med en gennemsnitsfart på 55,9 km/t, hvor de syv helårsdæk lå fra 48,2 km/t til 44,8 km/t, mens sommerdækket kørte med ufatteligt lave 8,0 km/t. Kørbarhed er den egenskab, der gør, at man kommer godt gennem kritiske situationer uden uheld.

For den almindelige bilist betyder det, at når forholdene er kritiske og vejene er glatte, er det lettere at manøvrere sikkert gennem trafikken med vinterdæk end med helårsdæk, mens sommerdæk byder på en uantagelig ringe sikkerhed på snedækkede veje.

Det er på den baggrund, at Dækimportørforeningen vurderer, at helårsdæk er et anvendeligt kompromis til vinterkørsel, hvis man ikke har ønsker om optimal sikkerhed og kørbarhed på snedækkede veje. På tørre sommerveje ved sommerlige temperaturer må man regne med, at helårsdæk byder på mindre sikker kørsel end sommerdæk.

Det handler om penge

Bøder: Bødetaksten for at køre på ulovlige dæk er 1.000 kr. pr. ulovligt dæk. Med fire ulovlige dæk bliver det 4.000 kr.

Nye dæk: Prisen for fire nye vinterdæk til en typisk dansk børnefamiliebil som f.eks. Citroën Berlingo er ca. 2.500 kr. inkl. moms, miljøafgift og montering.

Uheld: Udgiften, hvis man kører i grøften i glat føre på grund af uegnede dæk, kan være ret forskellig, fordi størrelsen på bilisternes selvrisiko er ret forskellig, men den er næppe under 5.000 kr.

Facit: Udgiften til at gardere sig med fire nye vinterdæk er betydeligt lavere end udgifterne, når det går galt.

Hvilket dæk passer til dig og dit behov?

Tal med dit foretrukne dæk- eller autoværksted. Så har du sikkerhed for at få et til årstiden egnet dæk i det helt rette format til netop din bil.

Er det dyrere med to sæt dæk end med kun ét?

Lidt over 60 % af bilisterne skifter dæk to gange om året. De kører på sommerdæk om sommeren og vinterdæk om vinteren. Omvendt kører lidt under 20 % af bilisterne året rundt på sommerdæk, og andre knapt 20 % af bilisterne kører året rundt på vinterdæk, uanset årstiden. Men hvad er dyrest: at skifte dæk eller kun have ét sæt i brug?

I store træk er det lige så billigt at benytte to sæt egnede dæk som et, der kun er egnet halvdelen af året. Man slider jo kun et sæt ad gangen og kører cirka den samme samlede distance på dækkene. Så forskellen er udgiften til fire ekstra fælge og hjulskift to gange årligt. Den udgift kan dog hurtigt udlignes, hvis man får blot en enkelt bule i bilen ved at køre galt på sommerdæk på vinterlige veje. Og rammer man en blød trafikant, kommer der en moralsk dimension ind i billedet, som de fleste gerne havde været foruden.

Nye definitioner på vinterdæk:

Tyskland: Reglerne for vinterkørsel blev skærpet fra 1. januar 2018, idet vinterdæk fremover defineres som dæk, der bærer snefnug-symbolet (3PMSF - Three Peak Mountain Snowflake) og ikke blot som hidtil bærer mærkningen M+S.

M+S-mærkede dæk kan fortsat anvendes i en overgangsperiode indtil 30. september 2024, men de skal være produceret inden den 31. december 2017 (DOT5217). Dæk produceret fra og med 2018 skal være mærket med 3PMSF, hvis de anvendes i vinterføre i Tyskland.

I praksis betyder det, at danske bilister med ærinde i Tyskland kan køre deres vinterdæk ned, og når man køber nye, skal man så blot være opmærksom på, at dækkene er snefnugmærkede.

Sverige: Anvendte dæk skal være på de såkaldte STRO-lister (The Scandinavian Tire & Rim Organization) over godkendte vinterdæk. Der er krav om 3 mm mønsterdybde.

I 2019 forventer man en ændring, således at STRO-lister med godkendte vinterdæk forsvinder. Til gengæld bliver der krav om både 3 mm mønsterdybde og snefnugsymbol.

I praksis betyder det, at danske bilister med ærinde i Sverige, indtil de nye regler ligger klar, stadig skal forholde sig til STRO-listen for at være på den sikre side i forhold til de svenske myndigheder. Men STRO-liste eller ej, bør man alene vælge dæk der er mærket med både M+S og 3PMSF-symbolet. Så er man også sikret fremadrettet.