Rasmus Sørensen Motorsport

Af Nicklas Kristjanson

På lørdag går det igen løs med sidste afdeling af DM rally, som køres i Sønderjylland.
Som i alle ved kunne Rasmus og Heidi kalde sig danske mestre i R2 Super Rally Cup efter forrige afdeling.
Op til denne afdeling har vi haft nogle forskellige ideer og tanker oppe og vende i teamet om hvordan vi skulle gribe det sidste løb an.

I de foregående nyhedsmails har vi fokuseret på at vi også ligger rigtig godt til i den samlede DM stilling.
Potentielt kan vi nå at vinde den samlede DM serie og løfte endnu en pokal, blot i store klasse.
Dette vil dog ikke være muligt i den nuværende Peugeot 208 R2 bil, da den selvfølgelig ikke har lige så meget power som R5 bilerne.
Vi har derfor tænkt andre scenarier og muligheder op til det kommende løb.
Vi har fået en gylden mulighed for at prøve kræfter med en bil i den store R5 klasse, dvs. at til det kommende løb har vi lejet en Skoda Fabia R5. (se billede nedenfor)
Dette vil betyde at vi satser alt og går 100% efter at kunne løfte endnu en pokal efter det kommende løb.
Rasmus og Heidi glæder sig utroligt meget til at komme ud og køre denne bil, da det er en  af de ultimative biler inden for rallysporten pt.

For at det har kunne lade sig gøre at leje en Skoda Fabia R5, har det betydet at teamet har været ude og skulle finde en hel del ekstra penge til dette, da det selvfølgelig ikke er gratis.
I den forbindelse har vi været i den super heldige situation, at vi har fået en masse hjælp fra jer sponsorer.
Vi er meget taknemlige og ovenud lykkelige for jeres støtte og opbakning omkring Rasmus og hele teamet.


Praktisk info omkring det kommende rally:
Der skal køres seks prøver og en powerstage  – der skal køres i alt 74,6 km prøver og 224 km inkl. transport.

Prøve 1 og 4 er gennemkørsel af rundbane ved Genner, prøve 2 og 5 er Hopstrup-prøven og 3 og 6 er Felsted-rundbane. Hertil er powerstage Genner-prøve, der skal gennemkøres.
Rallycentrum vil være omkring Arena Aabenraa

Se oversigtskort over prøverne her.
 

Rasmus Sørensen Motorsport