Sensationel sejr i Oresund rally

Far og datter-hold slog favoritterne, 
corona-testresultat nåede ikke frem

 Intercom

Et af de mest lovende hold i klassisk pålidelighedsrally, far og datter-mandskabet Torben Weber Andersen fra Holte og Emilie Weber Wellendorf fra Frederiksberg tog i deres VW Scirocco GTI fra 1985 sensationelt totalsejren i weekendens Oresund Rally tællende til danmarksmesterskabet.


Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf var totalt tændt, da Oresund Rally startede i Roskilde.

De to gange Weber kører i næstbedste division, Sportklassen, men slog alle de mere erfarne kørere i klasserne Elite og Sport.

"Løbet var sværere end normalt, og man skulle være fokuseret hele tiden, men for os gik det op i en højere enhed," sagde en lykkelig Emilie Weber Wellendorf ved målet i Roskilde.

Og hendes far Torben supplerede: "Vi var uheldige i årets to første løb, men da vi fik delresultatet i Oresund Rally, vidste vi, at vi var på vej mod noget godt i dette meget intensive rally. Vi har byttet en gammel Triumph TR4A ud med en nyere VW Scirocco, og den ligger simpelt hen bedre på vejen.


Kim Kjærsgaard Frandsen fra Malling og Jan Østergaard fra Juelsminde er på kort tid nået op blandt de bedste i klassisk pålidelighedsrally. Her kører de deres VW Golf GTI fra 1979 gennem et snævert sving ved Allindelille Fredskov under Oresund Rally.

Andenpladsen i Oresund Rally gik til Kim Kjærsgaard Frandsen fra Malling og Jan Østergaard fra Juelsminde i VW Golf GTI fra 1979 efter en knivskarp dyst med Niels Erik Jørgensen fra Assens og Arne Pagh fra Middelfart i en Honda Civic VTEC fra 1990 på tredjepladsen.

Niels Erik Jørgensen fra Assens trådte ind som stand-in for Bent Mikkelsen fra Vejle og kørte codriver Arne Pagh fra Middelfart ind på tredjepladsen i Oresund Rally i en Honda Civic VTEC fra 1990. Her passerer de i regnvejr bebyggelsen Hule Mølle vest for Osted. Rene Castillo Skjøt fra København og Jørgen Skjøt fra Blokhus, måtte melde afbud til Oresund Rally. Resultatet af Rene Castillo Skjøts covid-19-test nåede ikke frem i tide, og holdet mødte derfor ikke til start. Testresultatet var i øvrigt negativt. Her ses de efter en sejren i en tidligere udgave af Oresund Rally.

Løbets favoritter, søn og far-holdet Rene Castillo Skjøt fra København og Jørgen Skjøt fra Blokhus, kom ikke til start med deres Honda Civic CRX fra 1986. Rene Castillo Skjøts arbejdsplads blev lukket torsdag efter et corona-udbrud, og han tog derfor omgående en covid-19-test. Men testresultatet nåede ikke frem inden starten på rallyet knapt to døgn senere, og mandskabet valgte derfor at holde sig helt væk fra løbet. Rene Castillo Skjøts test har siden vist sig at være negativ. Uheldet koster Skjøtfamilien værdifulde point i kampen om danmarksmesterskabet i Expert-klassen.

Oresund Rally blev kørt på 225 kilometer snoede landeveje i området mellem Roskilde og Ringsted og var tællende som tredje afdeling af CC-Cars DASU Classic, som er det officielle danmarksmesterskab i klassisk pålidelighedsrally. Næste løb i serien køres lørdag den 26. september på Fyn og Langeland.

Noter:

Se alt om Oresund Rally her: http://www.oresundrally.org/

Se alle løbets resultater her: http://www.oresundrally.org/index.php/news

Se Facebooksiden for løbets vindere, Torben Weber Andersen fra Holte og Emilie Weber Wellendorf fra Frederiksberg her: https://www.facebook.com/teamweberwellendorf

Torben Weber Andersen og Emilie Weber Wellendorf blev i foråret portrætteret i en stor artikel i Danmarks eneste motorsportsmagasin, Autosport, udgivet af Dansk Automobil Sports Union. Det skete i nr. 2 fra april 2020. Rekvirer magasinet på dasu@dasu.dk.

På grund af corona-restriktioner var der ikke præmiemiddag efter Oresund Rally. Deltagerne blev sendt hjem efter stående at have indtaget en sandwich udendørs, og de modtog de første, foreløbige resultater på e-mail på vej hjem fra rallyet.

Oresund Rally er organiseret af Dansk Rally Club, som er medlemsklub under Dansk Automobil Sports Union, DASU, der igen er medlemsorganisation under Danmarks Idrætsforbund, DIF.

CC-Cars DASU Classic er det officielle danmarksmesterskab i pålidelighedsrally med klassiske biler fra før 1990. Nogle af deltagerne har tidligere været fartkonger i hastighedsrally for 30-50 år siden. Andre er klassiske bilentusiaster, hvor ægtepar og deres børn hygger sig med at køre ad rette veje og med rette gennemsnitshastigheder i deres klassiske biler. Sponsorer er:

 

Et billede, der indeholder tegning

Automatisk genereret beskrivelse     Et billede, der indeholder tegning, plade

Automatisk genereret beskrivelse

Hit Counter