Hegelund Motorsport vil på skamlen.
Lørdag d. 19. september kommer hele den Danske rallyelite til Sydhavsrally.

Rallyet består af fire specialprøver, der skal køres to gange. Løbet er på i alt 
95 km og alle prøver er 100% asfalt.

Centrum for det hele er på den store P-plads foran Nykøbing F. Hallen, her vil alle 54 deltagende teams og biler være samlet.

Corona-situationen er stadig et emne og dette tager løbsledelsen alvorligt. Det betyder i skrivende stund, at publikum ikke er velkomne på selve servicepladsen.

Løbet starter kl. 11:30, og første bil er i mål kl. 18:00.

Klassen som Hegelund Motorsport deltager i hedder RC2. Der er i alt 13 biler i klassen og ikke mindre end 7 biler i R5 specifikation, dvs. fuldblods fabriksrallybiler.
Alle 7 teams bejler til den generelle sejr.

Sydhavsrally er kendt for velafviklede motorløb på, krævende og hurtige specialprøver, under kyndig ledelse af John Larsen.

”Starten på vores sæson blev ikke helt som forventet, men nu er vi klar igen. Vi har analyseret de fejl vi lavede i DM 1 og som bevirkede, at vi ikke leverede et topresultat. Det er nu lagt det bag os. Målsætningen til DM 2 er en sejr og ingen fejl.
Igen denne gang er det et hurtigt felt vi skal konkurrere mod, men vi er klar og 100% fokuseret på at gå efter sejren. ”siger Esben Hegelund.

Foto: Morten Dam - Specialpress 

Hit Counter